Af Sine Christensen (indeholder reklame) 

Et paradigmeskift 

Lige nu ser vi et paradigmeskift i forhold til bæredygtighed på den helt høje forbrugspost hos mange forældre, nemlig børnetøjet. De seneste år er tanken om genbrug og den cirkulære indstilling til børnetøj som noget, man naturligt sender videre i kæden, blevet mainstream.

Helt personligt, som mor til fire børn i alderen 2-11 år, har det i mange år været almindelig praksis hos os, at når en af ungerne pludselig en morgen, ud af det blå, havde for lange lemmer (No kidding – sådan finder det seriøst sted med jævne mellemrum når man har mere end ét barn, am I right?) røg det givne tøjstykke automatisk over i skabet til den næste i rækken og efterfølgende videre til børn i familien. Det har sparet os tid og penge og samtidig har det givet et lille boost til den gode samvittighed.

Der er generelt en stigende tendens til, at forældre hopper fra idealet om, at børnene som en selvfølge er iklædt det nyeste og dyreste børnetøj. Som vi forstår det på de mødre, vi har talt med, handler det mindre om økonomien og mere om det klimaaftryk, vi efterlader. Genbrugsbutikker som Børneloppen og apps som Reshopper er blevet kult, og bæredygtige børnetøjsbrands som Yggdrasil Studios vinder frem i modeindustrien, netop dem vender vi tilbage til om lidt.

Flere mødre vælger brands, der har en grøn profil som de er loyale overfor, og undersøgelser viser, at op til 43 % gerne betaler mere for bæredygtigt tøj, og så får tøjet i stedet længere levetid ved at få lov at cirkulere mellem flere familier før det ”dømmes ude”.

Genbrug var for de fattige 

Jeg husker tydeligt indstillingen til genbrugstøj i min barndom. Røde Kors var noget de fattige gik i, og hvis man ikke kunne fortælle, hvilket mærke tøjet stammede fra, skulle man i hvert fald forberede sig på, at det kunne blive et mobbeemne. Jeg var en af de heldige som arvede tøj fra en anden pige. Hver gang vi fik en pose var det som juleaften, og jeg elskede mit genbrugstøj men jeg var altid pinligt bevidst om at de fleste af mine veninder kun gik i nyt tøj.

I dag er det blevet helt almindeligt med gode genbrugsfund – med tiden gik det vist også op for veninderne at man kunne finde guld i genbrug – men idag kan det stadig for mange mødre føles grænseoverskridende at købe genbrugstøj med ukendt ophav. Alternativet findes heldigvis for de mødre, som gerne vil overforbruget til livs og købe nyt tøj – bevidst.

Modeindustrien bliver i dag udfordret af unge iværksættere, som tænker grønt og med hjertet forrest, og de imødekommer netop mange mødres behov for bæredygtig beklædning. Se bare denne sæson af løvernes hule, hvor unge iværksættere virkelig slår et slag for grøn omstilling!

Tre søstre skabte et bæredygtigt børnetøjsbrand

I alt hvad vi gør i Momunity, vil vi gerne fremhæve nogle af de virksomheder, der gør en forskel og som grund mission vil ændre den måde, vi forbruger på. Et godt eksempel er børnetøjsbrandet Yggdrasil Studios, som består af tre kvindelige iværksættere, der ovenikøbet er søstre. De hedder Maiken, Rikke og Line, hvoraf to af kvinderne er mødre.

Yggdrasil Studios opstod da Maiken selv blev gravid og havde svært ved at finde babytøj, som imødekom hendes behov for bæredygtigt børnetøj med smukke, dæmpede, naturlige farver.

Herfra var der ikke langt fra tanke til handling og med sine to søstre, 20 års erfaring indenfor indkøb, design og produktion samt en opvækst med bedsteforældre der vidste hvad det ville sige at genbruge sine ting, tog det fart.

Yggdrasil Studios 

Rikke fortæller om deres iværksættereventyr: ”Yggdrasil Studios er et mærke, der er skabt med missionen om at forlænge levetiden på de produkter, vi køber og bruger. Derfor er kvalitet, produktion og konceptet om cirkulært forbrug vores grundlag.”

For Maiken, Rikke og Line er det ikke bare en virksomhed, men en idealistisk mission om at udfordre forbrugernes købsadfærd; ”Vi vil gerne være et forbillede som beviser, at alle har mulighed for at gøre en forskel, og det sker ved at tage bevidste valg.” siger Line.

Produkterne er ansvarligt produceret. Materialer, hangtags, stickers og andet forsendelsespapir er af genbrugspapir. Selv forsendelsesposerne er produceret af restproduktion af sukkerrør, så intet overlades til tilfældighederne. Generelt mærkes et opgør med de kapitalistiske ideer for at få mere plads til hjerte.

 

”Så længe vi alle gør lidt…”

En af de kvinder for hvem det betyder rigtig meget, at børnene er iklædt på i bæredygtige materialer, er Suzanne på 31, mor til 3. Til dagligt går hun hjemme med Ella på 1.5, mens hun passer familiens økologiske gård, som de om sommeren lever af at sælge grøntsager fra. Derfor fylder økologi og bæredygtighed også rigtigt meget i deres hverdag.

Suzanne fortæller: ”At vælge bæredygtigt børnetøj, handler for mig om at vælge tøj, som jeg med sikkerhed ved at børnene kan iklæde sig med god samvittighed på alle fronter. Både i forhold til de kemiske aspekter, men også i forhold til tøjets vej fra fiber til beklædning. Samtidig fylder økologi og dyrevelfærd rigtigt meget i vores hverdag og derfor også i vores tøjindkøb. Med det sagt, er vi heller ikke altid perfekte, ligesom vores børn har specifikke ønsker, men til syvende og sidst, så længe vi alle gør lidt, og er bevidste om vores valg, så gør det en kæmpe forskel”.

På spørgsmålet om, hvad Suzanne er mest opmærksom på, svarer hun:

“En af de nemmeste måder at sikre sig, er ved at gå efter GOTS certificering, der er garanti for at tøjet er produceret med mindst mulig indvirkning på miljøet og med gode arbejdsvilkår. Samtidig er man sikker på at  slutproduktet er fri for skrap kemi. Vi forsøger så vidt muligt at gå efter certificeringerne, især når det kommer til uld, fordi dyrevelfærden er højt vægtet. Men derudover forsøger vi også at genbruge så vidt muligt, da tøjindustrien i sig selv er en stor faktor når det kommer til forurening.”

Tøj med livsforlængelse

Men hvordan får man materialerne til at holde længere, så tøjet ikke skal udskiftes så ofte? Rikke fra Yggdrasil Studios forklarer: ”Produktets levetid forlænges ved en gennemarbejdet proces hvor korrekt materialevalg, konstruktion og produktion skal gå op i en højere enhed. Vi har valgt at fokusere på de materialer som naturen selv producerer, og sikrer at disse kommer fra en ansvarlig produktion med miljø og dyrevelfærd for øje. Det er vigtigt for os at sikre at alle vores produkter har et liv efter at det ikke længere kan bruges som tøj. Derfor har vi valgt ikke at blande forskellige fibre, og derfor er vores produkter altid 100 % uld, 100 % bomuld osv. Ved ikke at blande forskellige fibre, kan vi lettere og mere ansvarligt genbruge fibrene og lave et nyt produkt.”

Yggdrasil Studios holder liv i tøjet ved at tilbyde, at man sender det tilbage til dem, når barnet er vokset ud af tøjet, hvorefter de gør det salgbart igen og sælger til en lavere pris. Mødre som støtter op om deres pre-owned koncept får en rabatkode på 25 %, når de sender tøjet tilbage hvilket gør, at Yggdrasil Studios har mange loyale kunder, som samtidig er med til at cirkulere tøjet mellem flere familier, der alle kan få glæde af tøjet, og heller ikke selv skal tænke eller bruge tid på hvordan de skiller sig af med tøjet igen.

En bæredygtig fremtid? 

Der ruller en idealistisk bevægelse, og både vi som forældre og virksomhederne må hoppe med på den grønne bølge for at kunne leve op til den stigende forventning om, at alle yder deres bidrag. De sidste to år i Momunitys historie har vi samarbejdet med flere brands med bæredygtighed i fokus. Det har skubbet til os og vores daglige rutiner, og mere og mere er bæredygtighed sivet ind som en naturlighed i de valg, vi tager. Min kollega Sara især har taget den bæredygtige mission alvorligt og har eksempelvis ikke længere den gode gamle klassiker køkkenrullen i sit hus (vores fælles arbejdsplads). Hun har nu en krukke på spisebordet med afklippede tøjrester og på trods af min

indledende skepsis, må jeg nu indrømme, at jeg både synes, det er praktisk, dekorativt og funktionelt. Og hver gang jeg spilder – hvilket jeg ofte gør – så rækker jeg ud efter en stofklud med en følelse af at gøre en lille forskel.

Det giver håb for, at der fremover nytænkes i bæredygtighed som en selvfølge, og vi er stolte af at kunne dele vores platform med de initiativer, der søsættes af stærke, fremsynede iværksættere. Vi tror på, at initiativer som Yggdrasil Studios i kombination med bevidste forældre, som ikke længere vil gå på kompromis med mavefornemmelsen, vil bane vejen for en bedre fremtid – mange af os som ikke helt føler vi gør nok, kan kunne give skulderklap, og mon ikke der sniger sig lidt inspiration ind der rykker os alle sammen et skridt ad gangen?

Tak til Suzanne og Yggdrasil St

udios for at deltage i dette blogindlæg.

Yggdrasil Studios giver 15 % rabat med koden mom15, og de er lokal samarbejdspartner hos Momunity Århus. Tjek dem ud HER.