Indeholder reklame

Vi har været overvældet over hvor god respons der har været på vores bæredygtighedstema. Vi har virkelig spekuleret over, om danske mødre kunne holde ud at høre om bæredygtighed hele tiden.. Ville vi give nogle dårlig samvittighed? Ville det virke for frelst? Guderne skal vide at bæredygtighed er en relativt ny ting i vores bevidsthed. Det er først for ganske nyligt det er gået op for os, at bæredygtighed ikke behøver at være hverken besværligt, dyrt, eller kræve at man flytter ud på landet og glemmer alt om sin tidligere livsstil.

At gå forrest som eksempel

Denne del af indlægget her, er skrevet af mig, Sara. Jeg har først nu, med Momunity, fået det skub jeg havde brug for, for at gå forrest og få prøvet nogle ting af jeg ikke før havde turde kaste mig ud i. Men nu forpligter det, og det er fedt at mærke at flere og flere kommer med på rejsen 🙂 Det kan være en jungle at finde rundt i alle de bæredygtige initiativer og muligheder som efterhånden findes på markedet. Som mor og familie er det oftest hurtige, og nemme, løsninger som vinder over klima og miljø. Engangsløsninger såsom vådservietter, bleer, vatpinde, plastikposer, staniolpapir, lommeservietter mm. bruges oftest fordi det er nemt og bekvemt.

Hvad kræver det egentlig?

Spørgsmålet er så, om det egentlig kræver så meget af os som familie at ændre vores adfærd i en mere bæredygtig retning? Jeg tror på at små skridt i en bæredygtig retning har stor betydning for både os selv og vores børn. En øget bevidsthed og små handlinger derefter, smitter af på vores omgivelser, vores børn og bevirke at vi tager flere hensigtsmæssige beslutninger i fremtiden. Derfor er jeg selv gået forrest for at undersøge om alternativer til ovenstående engangsløsninger rent faktisk fungerer i en børnefamilie. Jeg må indrømme at jeg er begejstret for at det faktisk både ER nemt og tilgængeligt at skifte mange af vores engangsløsninger ud med genanvendelige, bæredygtige alternativer. Det betyder ikke at jeg har formået at ændre min livsstil 100% på én gang, hvilket jeg heller ikke er fortaler for. Mit motto har altid været ”Alt i balance”. Jeg tror på at små skridt gør en forskel og at livsstilsændringer ikke må presses ned over ens nærmeste hvis de ikke føler samme interesse og begejstring. Derfor er beslutningen om en mere bæredygtig hverdag stadig med fokus på at min mand og børn også har lyst til at benytte samme alternativer og at det ikke gavner nogen at blive hysterisk omkring emnet. Jeg kan se at flere af husholdningsprodukterne er lidt af en kamel at sluge for min mand og jeg er spændt på om den genanvendelige vatpind jeg har købt til ham rent faktisk bliver brugt og om han kan lave madpakker med bivokspapir i stedet for stanniol.. Det må tiden vise. Alt andet lige, så er der da én person mindre i verden som storforbruger ikke-bæredygtige materialer.

Mine favoritter

Skal jeg nævne de tre ting jeg har sat allermest pris på, så er der ingen tvivl om:

  1. At bivokspapir er min favorit. Jeg bruger det hver dag til at pakke madvarer ind i, og til børnenes madpakker.

  1. Genanvendelige vatrondeller, jeg har endda forsøgt at sy mine egne!

  1. kaffefilteret! Selv min mand bruger det.. Og kaffen er bare et ritual fyldt med selvkærlighed, nu føles det bare endnu bedre 🙂

Da jeg absolut ikke er ekspert på området, men kun figurerer som talerør og testperson her, har jeg spurgt Camilla Søgaard Jørgensen om hun ikke vil skrive lidt om emnet. Camilla er indehaver af webshoppen Mit Grønne Hjem og har gjort det til sin mission at gøre det lettere for sådan en som mig at blive mere bæredygtig.

REDUCE, REUSE, RECYCLE

Reduce

Reduce betyder at mindske det, vi har brug for eller ikke kan sige nej til.
Men hvordan kan man egentlig formindske sit forbrug, uden at ændre for meget i sin hverdag?

  1. Du kan sige NEJ TAK til reklamer. Det tager få klik på nettet og et klistermærke på postkassen og så får du ingen reklamer i din postkasse det næste års tid.
    Jeg vil næsten gå så langt som at sige, at alle reklamer kan ses på nettet. Så bare rolig!
    Men her vil du kunne spare miljøet og vores kære træer for en masse spild.
  2. Undgå emballage. Næsten alt i et supermarked er svøbt i plastik. Selv vores frugt og grønt er transporteret langvejsfra og smidt i en masse plastikposer. I mange byer er der kommet løsvægts markeder. Her kan du tage dine egne beholdere med og fylde op på mel, sukker, bønner, grønt osv. Det er super smart og ofte billigere end i supermarkedet.
    Få dine fisk hos den lokale fisker, grøntsager hos bondemanden og sørg så vidt muligt for at købe danske produkter. Hvorfor købe noget fra et andet land, når vi producerer det lige her i Danmark også.

 

Reuse

Der findes mange måder at ”reuse” på. Det første skud på stammen er selvfølgelig:

  1. Ja, du gættede det. Modeindustrien. Tøj kan sagtens genbruges. Der er kommet så mange fantastiske butikker rundt omkring hvor man kan sælge og købe tøj til børn og sig selv til utrolig billige penge.
  2. Det andet oplagte er at udskifte engangsprodukterne med genanvendelige produkter.
    På min bæredygtige webshop, findes der en masse swaps du kan lave, for et grønnere aftryk på kloden.
    Dette kan være alt fra vatpinde, rondeller, bind, tamponer, stofposer og meget mere.

 

Recycle

Recycle betyder jo egentlig genbrug. Men det gør reuse også. På engelsk vil man dog bruge recycle om eksempelvis skrald.
Dette er et emne som de fleste kommuner gør et stort nummer ud af. Men recycler du egentlig korrekt?
Ved du egentlig at din cykel skal smides til storskrald, porcelæn i farligt affald og at lysestager skal i metal-bunken?
Sæt dig ind i din kommunes regler og få sorteret dit skrald ordentligt.

Dette var et par korte ord om reduce, reuse og recycle. Vil du vide mere om hvordan du mindsker dit forbrug, bliver mere bæredygtig eller hvad der egentlig sker når du smider din cykel i storskrald? Så gå ind på www.mitgronnehjem.dk og læs mere.

Har du derimod mod på at bytte dine engangsprodukter ud med genanvendelige produkter, så besøg shoppen og se hvad du kan gøre for at kloden bliver grønnere.

Husk at du kan bruge koden “MOMUNITY20” og få 20% på hele din ordre.

Vores Mamas anbefaler:

Vores mamas har givet deres besyv med. Hvilke tanker gør de sig, når emnet falder på bæredygtighed?

Ditte Wie:

Jeg er begyndt at spise mere plantebaseret pga. miljøet. Og plukker selv blomster. Og vi har plantet blomster som er gode for bierne. Vi har også besluttet os for, vi ikke vil have gaver til barnedåb, fordi vi føler det er overforbrug, og vi har ærlig talt alt vi behøver. Vi køber også udelukkende genbrug til Ellie, både tøj, ting, møbler og legetøj.

Louise Herby Nielsen:

Jeg elsker, at vi fik affaldssortering i november. Min søn på 2 1/2 år går endda rundt og siger “den skal til genbrug!”

Vi er begyndt at bruge en app derhjemme, når vi enten vasker tøj eller kører opvaskemaskinen. Vi troede tidligere, at det var mest klimavenligt om natten, men det svinger meget. I lørdags var det klimavenligt det meste af dagen. 

Aya El Zahed Poulsen:

Jeg er vild med ideen. Vi prøver at have det i tankerne hele tiden. Vi spiser så vidt muligt økologisk og lokalt. Vi startede med at dyrke lidt selv i vores have, og vi prøver at skabe plads til insekter og fugle der giver masser af liv i haven og børnene synes at det er så spændende.

Mette Kjær:

Jeg har i dag købt en genbrugspose i Rema som man kan komme frugt og grønt i når man handler, så skal man bare huske den sammen med sit handlenet, og så er det slut med plastikposer.

 Tina Schak Matzen:

Jeg køber lidt genbrug til mig selv. Men det hænder. Til gengæld, når jeg køber, er det noget lækkert jeg så har en million år. Så synes jeg det er fint at købe nyt. Og når jeg ikke bruger det mere bliver det givet eller solgt videre, hvis ikke det er slidt op. Det samme med børnenes tøj.

Af tøjmærker der går op i miljøet på den ene eller anden måde. Kan jeg nævne Planet Nusa, Cras, Sissel Eddelbo, Laoehle, Echte, Froks, Basic Apparel. Jeg har selv haft svært ved at finde nogle, så måske man kunne inspirere hinanden?

 Patricia Rømer:

Jeg nægter at købe plastikposer, og går altid ned i flaskeautomaten med alle mine pantflasker!

 

Vi forkæler jer med RABAT på bæredygtighed

Vi har samarbejdet med nedenstående bæredygtige virksomheder og vi kan i den grad anbefale at undersøge om der findes alternativer til de ting du bruger hver dag (men måske godt ved du bør skifte ud hen ad vejen.. :))

Flere af vores bæredygtige samarbejdspartnere giver rabat til jer som er medlem af MomUniverse – Medlemsskabet koster kun 19,- pr. måned  (30 dage gratis) og giver adgang til et hav af rabatter, vidensdeling (..og meget mere) Meld dig til her hvis du ikke allerede er medlem:

Vores bæredygtige samarbejdspartnere:

Mitgrønnehjem

Weecare

Secondtots

Greengoddess

Peganpoetry

NordicSimply

Er du blevet grebet af temaet, så vil du måske synes om vores podcast med Marie Hundebøll Plum som ligger på Mofibo (30 dage gratis med koden Momunitypodcast30) HER 

Fortæl meget gerne om din tilgang til bæredygtighed i kommentarerne herunder! 🙂 Så kan vi allesammen blive klogere – det glæder vi os til 🙂