
BarselsTreat / Rødovre
Dato: 7 Oktober
Tid: 10.00-11.30
Sted: Rødovre Centrum 108, stuen, 2610 Rødovre
Pris: 197 kr.
Vi glæder os til en hyggelig og inspirerende formiddag i Babysam Rødovre med oplæg, forkælelse og goodiebags.
Trine fra Trines familieskole kommer og holder et spændende oplæg om søvn og putteritualer.
Oplæg: Hjælp dit barn til at falde i søvn og sove godt
Glæd dig til at høre Trine Maribo Carstensen fra Trines familieskole fortælle om søvn og de gode putteritualer.
Trine er familievejleder og underviser. Hun har over 30 års erfaring med familiearbejde, holder familiekursuser, legedage samt har samtaler med forældre.
Du kan læse meget mere om Trine her: www.Trinesfamilieskole.dk
Oplægget:
Nogle gange har børn svært ved at falde i søvn, selvom de er trætte. Nogle sover kun i kort tid ad gangen og vågner op uden at være udhvilede. Og nogle kan falde i søvn hos den ene forælder, men ikke hos den anden. Dette er hverdagssituationer, som de fleste oplever, og de kan fylde nok så meget i en familie.
Hvordan kan det være, børn nogle gange har brug for at græde, inden de kan sove? Har I fået opbygget putteritualer, der tager lang tid og alligevel ikke fungerer rigtig godt?
Aftenerne er for mange forældre den eneste mulighed for en lille stund til at fokusere på sig selv og et tiltrængt åndehul, så det er dyrebar tid.
Ved dette foredrag vil du lære, hvordan du kan skabe god kontakt med dit barn, inden det skal i seng, hvordan I finder frem til gode putninger, hvordan du kan forstå dit barns følelser og lære at lytte til dem med omsorg og roligt nærvær. Dit barn kan hermed få bearbejdet dagens oplevelser og derefter falde i søvn fredfyldt og forbundet.
Det vil være muligt at snakke med Trine efter oplægget.
Treat: Der vil være en skøn konkurrence med en flot gave udvalgt af BabySam.
Alle får en goodiebag (værdi minimum 300 kr.) – inkl. 100 kr. voucher til BabySam.
Vi serverer kaffe, sødt, snacks og står klar til at hygge om jer 🧡
Du kan godt glæde dig! Tag mødregruppen under armen eller kom alene.
Vi glæder os til at barselshygge med dig.
