De gode søskende relationer – Online

Dato: 6 oktober kl. 20.00-21.30

Et af vores store ønsker ved at få mere end et barn, er ofte at give vores børn en søskende at følges med gennem livet. Mange af os har derfor allerede fra begyndelsen store forventninger til at vores børn får et godt forhold. Men hvordan kan vi som forældre hjælpe børnene på vej?
Vi vil i oplægget komme ind på hvordan vi støtter børnene på bedst mulige vis, så relationen bliver så sund og stærk som mulig. Bliv klædt på som forældre til hvordan du med åndedrættet, det personlige sprog og grænsesætning, regulerer og håndterer konflikten og fremstår mere tydelig, nysgerrig og autentisk i relationen til dine børn.

Foredraget vil være et dialogbaseret oplæg om søskenderelationer, så stil endelig en masse spørgsmål til  Maria Løvgreen og Malene Pedersen.

Mød Maria og Malene:

Maria Løvgreen er uddannet familieterapeut og parterapeut MPF fra Blackbird Institute.Maria har indenfor parterapi taget en overbyggende uddannelse i Jytte Vikkelsøes metode, hvor parrelationen ses som vores vigtigste mulighed for at blive klogere på os selv og hinanden som mennesker. Maria har egen praksis i Hellerup, hvor hun til dagligt rådgiver og vejleder familier og par i livets bump på vejen og i de uforløste konflikter, vi kan støde ind i, i vores nære relationer.

Malene Pedersen ejer Pilateshuset i Helsingør. Malene er uddannet fysioterapeut og pilatesinstruktør, og har i løbet af de sidste 12 år haft adskillige klienter med diverse vejrtrækningsproblematikker gennem hænderne. Malene har i løbet af de sidste mange år dykket ned i vejrtrækningens gavnlige effekter, og ønsker at oplyse klienter såvel som instruktører om denne glemte kunst som vi alle har lige ved hånden. Privat er Malene mor til to børn på 6 og 3 år og bor sammen med børnenes far i Espergærde.

Normal pris: 75 kr.

Date

06. okt 2022
Expired!

Time

Online
20:00 - 21:30

Normalpris

75,00 dkk

Skriv et svar