
Mama Talk: En tryg start med amning – Online
D. 17 januar kl. 10.00
På dette event skal vi tale om den første tid med din baby. Om amning og alt det der fylder omkring amningen.
Når du er gravid tænker du meget på den kommende fødsel og forbereder dig godt på fødslen. Men tænkte du også over hvor meget det ville fylde at skulle amme efter fødslen? Eller er det kommet lidt bag på dig, hvor uendelig meget det fylder med en lille nyfødt, at få amningen til at fungere og føle sig tryg i din nye rolle som mor?
Det kan være en snak om:
Hvordan undgår jeg smerter?
Jeg har fået sår hvad gør jeg?
Jeg har for meget mælk.
Jeg har for lidt mælk.
Hvor tit skal man amme?
Hvilken ammestilling skal jeg bruge?
Og du kan have mange flere spørgsmål. Dem prøver vi at få snakket om på dette event om amning.
Mama Talk er faciliteret af jordemoder Lotte Rex fra En Tryg Start.
Lotte er privat praktiserende jordemoder, hendes virksomhed hedder En Tryg Start og så er hun en del af Jordemødrene i Køge. Lotte har hele sit arbejdsliv arbejdet med kommende og nybagte forældre. De sidste 4 år har hun arbejdet specifikt med amning og er i gang med at tage ammekonsulentuddannelsen, som senere skal certificere hwnde til IBCLC. Lotte brænder for at hjælpe forældre med at komme trygt fra start med deres lille baby og med amningen.