Hvor er jeg??

Af: Sara Rode Hamann – 1. dec. 2018

Hvor er JEG? Det har jeg spurgt mig selv om de sidste 10 år, og især de sidste 3,5 år efter jeg blev mor…

Personlighedsforstyrret? Naaah not so much, men jeg havde på ingen måde regnet med at flytte i den stik modsatte retning af hvad mine veninder gjorde i 20’erne. De flyttede mod byen hvor energien var høj og nattelivet trak i dem. Jeg flyttede til Ølstykke, hvor harerne var de eneste som holdt fest i min baghave. Dér fik jeg nok for første gang siden teenageårene min første ”identitetskrise”. Mine naboer var halvgamle pensionister som planlagde haveforeningsdage og brokkede sig over, at vores ukrudt voksede sig højere end vores hæk. Ja vi fik faktisk et klagebrev ind ad døren en gang. Ukrudt! Skulle nogen bestemme over mit ukrudt? Butikkerne i ”gågaden” bestod af en fodklinik og jeg var imponeret over antallet af pizzarier som lå side om side. Når jeg beskrev Ølstykke for mine venner, var det ”Dødens pølse” og jeg var ikke meget for at indrømme overfor andre, at jeg boede ”helt derude”. ”Ølstykke, hvor ligger det?” spurgte de. ”Nede sydpå – eller, nå ja, jeg har hørt om det… Næ det er vist Ølsted…” Undskyld hvis jeg fornærmer nogen, men som ung tilflytter, er førstehåndsindtrykket af Ølstykke ikke særlig imponerende sammenlignet med det pulserende København. Ham den flotte som jeg flyttede ind hos, kunne ikke sælge sin lejlighed på grund af krisen, så der var ikke meget at gøre. Jeg var blevet en provinspige!

Hvor er JEG så nu? I Ølstykke… Og jeg er ved at være en god udgave af provinspigen, selvom jeg først for få dage siden lærte, at indfødte kalder Ølstykke for Ølle. Jeg har fået styr på mit ukrudt. Jeg peger på harerne og siger til mine døtre: ”Se piger – Der er en hare”. Jeg står faktisk ofte og beundrer dem et par minutter imens jeg spiser en hjemmelavet småkage – eller 10.. (Hvem kan stoppe ved én?!) Men jeg har stadig ikke forenet mig med, at Ølstykke by ikke har flere tilbud rettet mod det stigende antal unge tilflyttere. Især familier med små børn. Der er kommet en cafe i Ølstykke! What! Og jeg er der i hvert fald mindst 2 gange om ugen – bare fordi der er kommet en cafe!… En garncafe… Men fuck… jeg må i gang med at strikke! Jeg har prøvet – Det blev til nogle rigtig fine vaskeklude – med huller i. Helt perfekte vaskeklude. Jeg drikker i stedet deres kaffe som smager fantastisk og jeg har allerede optjent min første gratis kop kaffe!

Kaffe… Det var min redning i min anden ”identitetskrise” for 3,5 år siden. Jeg blev MOR! Og jeg var en god mor, næsten FOR god en mor. Kan man være det? Tjaa.. Jeg glemte i hvert fald mig selv i rollen som mor. Jeg blev frygtelig kedelig at være sammen med. Jeg dyrkede rutinerne og det korrekte så meget, at mit ukrudt igen voksede sig højere end hækken og det eneste jeg kunne kommunikere med andre om, var hvordan min datter havde sovet om natten OG om dagen. Gerne en udførlig gennemgang af ugens søvnrytme, hvis folk havde tid til at lytte. Jeg kedede mig i barslen! Jeg manglede virkelig nogle lokale tilbud og nogle at dele dem med. Ugens højdepunkt var mødregruppen, men den gik ret hurtigt i opløsning og herefter var dagens ”udflugt” til Fakta højdepunktet. Jeg har godt nok fundet mange sjove tilbud i rodekasserne! Jeg havde glædet mig til at få en masse betydningsfulde relationer med andre mødre gennem min mødregruppe og jeg ærgrede mig over, at det ikke blev tilfældet i første barsel. Ivalu… TAK fordi vi trods alt fortsatte med at drikke kaffe og snakke om vores børns søvn uden at kede hinanden ihjel!

Halleluja det var fantastisk at komme tilbage på arbejdet og finde en balance mellem mor-livet og arbejdslivet. Fritidslivet er stadig en nedprioriteret faktor. Nu er jeg på barsel igen og jeg gør i den grad op med min tidligere forestilling om det at være mor på barsel. Jeg vil nyde, at jeg selv kan bestemme hvordan min dag ser ud, i stedet for at føle mig begrænset af faste rutiner. Jeg vil stimuleres intellektuelt! Jeg vil møde andre mødre! Jeg vil på cafe! Jeg vil have MIG TID når børnene er lagt! – OG jeg vil sammen med min fantastiske nye mødregruppe-veninde tilbyde andre mødre lokale tilbud, som jeg selv har manglet så længe. Vi vil skabe rammerne for ÉN stor MomtryClub for alle mødre, så der ikke er nogen som mangler relationer når de flytter til provinsen.