Gæsteblog af Rie Andersen – www.Merialek.dk

Kære mor! Du står der med din søde baby i armene, og alt føles som en stor lykke. Men! Pludselig græder barnet, og er ikke til at trøste. I er til familiemiddag, og straks vælter kommentarerne ind: “Hvorfor sover h*n ikke? H*n er jo træt!?” “Ej, men du burde da kunne se, at h*n har ondt i maven/er ved at få tænder” eller “Nu skal jeg nok få det barn til at sove”..

Ved du hvad? Disse spørgsmål og kommentarer vil altid komme. Og I starten vil du tage dem personligt. For hvorfor kan du ikke få dit barn til at sove, når alle kan se at h*n er træt? eller er h*n overhovedet træt? Måske sulten? Eller måske har barnet ondt i maven? Men hvad kan du gøre for at hjælpe? Børn er ikke forudsigelige – de kan vende på en tallerken, og hvad der virkede i går, virker ikke nødvendigvis i dag. Det der er vigtigst at lære allerførst, i din nye rolle som mor, er at lukke sådanne kommentarer ude. For ligegyldigt hvordan du håndterer en given situation, vil der altid sidde en, som mener at du griber det heeelt forkert an! Om du samsover, eller baby sover i egen seng Om du ammer, eller giver flaske, vikler eller bruger barnevogn. Der vil altid være nogen, der mener at deres måde er mere korrekt end din – så samtidig med du lærer at lukke alle disse kommentarer ude, kan vi så aftale, at sådanne kommentarer vil du ikke selv bidrage med når tiden kommer? Kom kun med dine gode råd, når du bliver spurgt. Det eneste de ellers medvirker til, er at folk bliver kede af det – alle forsøger at passe så godt på deres børn som muligt, og gode råd føles mere som at få at vide man ikke er tilstrækkelig, eller er en dårlig mor, end som en egentligt hjælp. Alle mødre kan være usikre i deres rolle som mor, og om de gør det godt nok – for når alt kommer til alt, er det eneste vi ønsker, at være den bedste mor i hele verden. Og hvis vi modtager sådanne kommentarer/gode råd, kan det give os en endnu større følelse af usikkerhed. Og hvad nytter det? Det hjælper ikke moderen der modtog kommentaren – og det var selvfølgelig heller ikke den person der gav kommentarens hensigt. Alle mødre er ulykkelige når deres børn græder og ikke vil trøstes. Lad os i stedet støtte hinanden – spørg om moren har brug for noget, men giv ikke dine “gode råd”, med mindre du bliver spurgt. Vi gør alle det bedste vi kan.