Events & sociale aktiviteter

Fastelavn med Momunity 

Lukket for tilmelding - tak for jeres kæmpe interesse <3

Få en hyggelig dag med familien og gør en forskel!

Vi inviterer til fastelavn på Plejecenter Egeparken d. 23 februar kl. 10:45-12:15.

Vi glæder os til en sjov og uforglemmelig dag for alle generationer!

Børn i alle aldre er velkomne og vi vil også meget gerne hilse på jeres mænd.

Praktisk info: Dato: 23. Februar 2020 Tidspunkt: 10.45-12.30 Adresse: Rådhusstrædet, 3650 Ølstykke

Ses vi? TILMELDING PÅ EGEDAL@MOMUNITY.DK

                      

 

Legelørdag

Lørdag d. 14. marts

Lørdag d. 11. april

Lørdag d. 9. maj

Hver gang kl. 10.00-12.00

For børn og familier i alderen 0-10 år

Biblioteket og Momunity inviterer til legelørdag hver 2. lørdag i måneden i Stenløse Kulturhus.

Vi skaber rammerne for et lege– og mødested for Egedals familier.
Til Legelørdag kan I som familie være sammen gennem kreativitet og leg, mødes med andre, få læst og lånt nye bøger, Disneyfilm mm. og opleve noget sammen i nærmiljøet. Vi har sjove legeredskaber til både babyer, tumlinger, de større børn, kreativt værksted, biograf, dans og musik, udklædning, ansigtsmaling mm. Vi får tema dage og sjove indslag fra gang til gang.  Og så er Biblioteket selvfølgeligt åbent.
Der vil være et forældreområde med stole og borde hvor I kan købe en tiltrængt kop kaffe.

                      

 

Den Store Kagefest 

Dato: 13 juni 2020 Tidspunkt: 14.00 Sted: Ølstykke bibliotek

Velkommen til vores familiefest for børn i alle aldre samt deres forældre/bedsteforældre. Festens tema er kage og hovedbegivenheden er den store kagekonkurrence, hvor alle der har lyst kan deltage ved at medbringe en kage til det store fælles kagebord. Elsker du at bage, så tag dine børn med i køkkenet og bag en kage, måske er det jeres kage der vinder Den Store Kagedyst enten på smag, udseende eller sødeste børnekage. Der vil udover kagekonkurrencen være masser andre aktiviteter til børn i alle aldre samt hygge og lidt godt til forældrene. Festen foregår både ude og inde, så tag tøj med til vejret og medbring et tæppe, så I kan sidde på græsset. Vi glæder os til at se jer til en forrygende eftermiddag i kagen og børnenes tegn.

Pris: 40 kr. for en familie ved køb af billet på forhånd, 50 kr. ved køb af billetter i døren på selve dagen. NB: Medbring en kage til konkurrencen og det store kagebord, og så er der gratis entre for hele familien.

 

Månedens Mor

Momunity hylder mødre!

   Mødre er guddommelige og vi føler ikke altid at mødre får credit nok      for det de gør. Derfor har vi valgt at hylde en mor hver måned med titlen           Månedens Mor og forære hende en fin buket blomster.

Vi har brug for jeres hjælp! Det I skal gøre er, at skrive til os på info@momunity.dk, hvem I synes der fortjener at blive hyldet, samt en lille beskrivelse af begrundelsen for nomineringen. Så udvælger vi de mødre vi synes der fortjener det mest…

Vi håber at I bakker op. Der er nogle mødre som i den grad forfortjener det! 

I samarbejde med Villatusindfryd, Stenløse

Nominer en mor!

2 + 14 =

De Små Besøgsvenner – Ølstykke

Gør en forskel og få mindeværdige oplevelser!

Vi skaber rammerne for en hyggelig formiddag, hvor de ældre borgere glædes over børnelatter og der skabes nye relationer imellem mødre og børn.

 Praktisk information: 

Hver mandag kl. 10.30-12.30 på Plejecenter Egeparken (Overfor Føtex).

Der er både plads til barnevogne, lifte og pusleforhold.

Tilmelding sker på sara@momunity.dk.

Kom alene eller med nogle fra mødregruppen!

Vi glæder os til at se jer 🙂