Momunity bio – Colette 

Vi er glade for at kunne invitere jer alle med i biografen d. 19. december kl 19 i baltoppen bio til en film om en meget stærk kvinde, Colette, der lavede rav i den – som stærke kvinder jo gjorde – dengang i 1900-tallet.

Maxkapaciteten er 168 – for vi går selvfølgelig efter den store sal! Men skal vi ikke satse på at fylde salen?

Vi byder på rosé, cupcakes, en goodiebag til alle, verdens bedste selskab, og som en lille bonus til de hurtige: vores verdensberømte mulepose til de første 15 der booker billet!  

Eventet koster 200,- og tilmelding sker ved at overføre 200 kr. til 22263989 og skriv “bio” i kommentarfeltet. 

Her har vi sakset lidt indhold fra kino.dk:

“Dramaet ‘Colette’ handler om forfatterinden Sidonie-Gabrielle Colette, der i starten af 1900-tallet vendte op og ned på fransk litteratur. 

Da den unge kvinde Gabrielle endelig stikker af til Paris med den ældre succesforfatter kendt som Willy, er det egentlig for at leve et roligt liv med sin elskede. Men introduktionen til storbyen, Willys flamboyante liv og ikke mindst litteraturen ændrer alt for Gabrielle.

Den vilde livsstil koster mange penge, og snart begynder hun at hjælpe sin mand ved at skrive bøger under hans navn. Men da reaktionerne på hendes semibiografiske bøger om pigen Claudine bliver et kæmpe fænomen, indser Gabrielle, at hun selv er kunstner.

Snart opstår Gabrielles nye personlighed, Colette. En modig, seksuel og kontroversiel kvinde, der ikke er bange for at udfordre de gængse samfundsnormer og kønsmønstre. 

Filmen ‘Colette’, om den Nobelpris-nominerede forfatterinde, er en evigt relevant fortælling om kærligheden mellem to excentrikere samt om kvinders ret til at blive hørt, set og læst. 

Keira Knightley og Dominic West spiller de to centrale roller, mens instruktøren tidligere har stået bag filmen Jeg er stadig Alice. (copyright: kino.dk)”