Når eftermiddagene begynder at blive lidt mørkere, og vejret skifter til regn og blæst, så er det tid til at finde hyggen frem omkring køkkenbordet – måske med nogle kreative projekter som børn og voksne kan fordybe sig i. Momunity har været så heldige, at få lov til at tilbyde de fine KREAKASSER til en særlig sprød pris, nu hvor efteråret begynder at vise tænder. Vi har testet to af kasserne, som er udviklet af den kreative Shane Brox, som du sikkert allerede kender fra TV programmet Shanes Verden.

Slip fantasien helt løs

Kasserne er virkelig inspirerende. Du finder ikke opskrifter til, hvordan du skal “gennemføre” kassen korrekt, og det virker faktisk rigtigt charmerende. Det betyder, at du ikke kan fejle og både store og små kan være med! Alt hvad du finder på, er helt perfekt, og det er virkelig op til din egen fantasi. Du kan dog få lidt hjælp i nogle hyggelige byggevideoer, hvis fantasien lige skal hjælpes lidt på vej. I kasserne får du en lille historie fortalt om nogle figurer, som man kan se billeder af, men det er op til dig, hvordan du vil lege med materialerne.

Vores to kreative testere Ask, 7 år, og Jon, 4 år, lavede både nogle af de figurer, som de kunne se på kasserne, men også en masse andre ting og sager fra historierne, men også nogle helt andre ting, som de lige stod og manglede.

En vigtig snak

Man afsætter jo ikke sådan tid til en BUS (Børne Udviklings Samtale) med sine børn, selvom det måske var en god ide. Det kan virke underlig kunstigt at starte en samtale om hvordan man skal forstå og bruge begreber som taknemmelighed eller viljestyrke i hverdagen.

Men her er der også hjælp at hente i KREAKASSEN, for de har virkelig begået en fantastisk genistreg i den retning. Mellem de farverige perler, små diamanter, piberensere, maling med metalliske glimmereffekter og træpinde i alle regnbuens farver, gemmer sig en ægte skjult skat.

Et oplæg til en dybere snak om nogle af livets store spørgsmål i børnehøjde.

I de to kasser, som vi prøvede med drengene, var temaerne netop taknemmelighed og viljestyrke, og det gav virkelig stof til eftertanke. Hvornår føler jeg taknemmelighed, og hvordan giver jeg udtryk for min egen taknemmelighed? Hvorfor gør det mig lykkelig af være taknemmelig?

Gælder viljestyrke kun, når man vinder og kan sole sig i positiv opmærksomhed, eller er viljestyrke i virkeligheden at klare noget som er svært, selvom man ikke kommer først, og måske skal øve sig meget før det lykkes? Hvorfor er det godt at have viljestyrke? Hvordan fejrer man sin egen viljestyrke?        

Drengene fortalte vidt og bredt om deres viljestyrke og taknemmelighed for stort og småt. Herunder klassekammerater, pasta med kødsovs og kattekillinger. Moderen fik også vendt de små grå, og kom til at tænke lidt over den verden, som vi lever i, og som unægtelig allerede er smittet af på mine små børn. Jeg må sparke mig selv bagi for ikke at tage begge disse begreber for givet i hverdagen, og jeg må ærligt tilstå, at det også fik mig til at reflektere en smule over min egen opfattelse af viljestyrke og taknemmelighed.

Jeg kommer tit til at fokusere på ting ved mit moderskab, som ikke ligefrem varmer mit hjerte. Mine mangler og alt det som jeg ikke lige fik gjort fylder ofte mere end taknemmeligheden over at være til og fejringen af min viljestyrke, som får hverdagen til at glide relativt lykkeligt fremad.  

Point taken, KREAKASSEN – Tak for det!   

Et fint tilbud gennem Momunity

Så alt i alt! Prøv KREAKASSEN. Vi sender vores varmeste anbefalinger med Shane kasserne til efterårets hyggetimer med lim på fingrene og maling i håret! Held og lykke med det hele.

Vil du også prøve en af de fine kasser fra KREAKASSEN, så kan du på linket her få fat i en af de eftertragtede Shane-kasser til en virkelig god pris.

Rabatten gælder indtil d.31/10.

Koden er KREAMOM og giver 50% på alle kasserne.

Benyt tilbuddet her

Du finder de hyggelige byggevideoer med Shane 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så er du med i lodtrækningen om et års medlemskab af Momunity (værdi 299 kr.)