Af Agnete Elisabeth Purup Skovfoged, Mor til to drenge og blogger på www.agneteskovfoged.dk

Der er tidspunkter på en dag, hvor mor-hammeren rammer mig lige mellem øjenbrynene, og jeg føler mig mere som nogens mor end som noget som helst andet. Og især som drengemor. Nogle gange kan jeg godt misunde de mødre, der leger med Barbie dukker og fletter hår bare en LILLE bitte smule. Der er også tidspunkter på en dag, hvor mor-hammeren gør mig til en liiidt dårligere version af mig selv end ellers. Den dér lidt bitre, lidt (bare lidt!) selvopofrende type på vej ud i dagens femte semi-frivillige martyrium, mens jeg desperat higer efter, at nogen skal komme og stikke mig en highfive og en kop (varm) kaffe. Og sige at jeg gør det mega godt. Nogle gange skal der virkelig ikke så meget til. Nå, men #thismomlife har som bekendt mange facetter, og her er et lille random udpluk, jeg har funderet over på det sidste.

  • Jeg ser uforholdsmæssigt meget ukrainsk traktorræs på Youtube. Jeg siger ikke, My Little Pony ville gøre mig mindre sindssyg, jeg siger bare, at ukrainske mænd på traktorer i mudder ikke lige gør det for mig.
  • Når min mand, inden han tager på arbejde, siger “Jeg går lige op og børster tænder”, er min første indskydelse: “OKAY hvem skal du imponere?”. Selvsagt ikke mit stolteste øjeblik.
  • Inden jeg sprang ud som blogger, skulle jeg lige igennem en fase, hvor jeg privatiserede min instagram profil og slettede 75% af mine følgere pga. alle billederne af Olli og Ville. Nu er jeg tilbage til åben profil og er mere rolig omkring de dér billeder. Jeg er med på, det er et minefelt af et emne, men for mig er det altså ikke en kilde til utryghed.
  • Olli er lige blevet stor nok til at lege med farvekridt. Men ikke stor nok til at skelne mellem papir og sofa/gulvtæppe/køkkenlåger. Eller måske netop stor nok til præcis den skelnen i virkeligheden… I hvert fald fylder synet af min 2-årige med næven fuld af farver, mens han løber mig i møde og råber “DAKTOOOR” mig med lige dele stolthed og rædsel. Jeg er altid på vagt overfor en Crayola på afveje.
  • På en “dårlig mor”-dag” bliver jeg super bitter over min mands arbejde. Og misundelig.. Og bitterhed og misundelse er seriøst noget af det mest usexede, der findes. Nuvel, de er der altså, når jeg ser mig i spejlet på de der mindre heldige dage. Medmindre hans arbejde har gjort fysisk ondt på ham, så er der en lille djævelsk del af mig, der ikke rigtig synes, det tæller. For så har han jo bare rendt rundt og hygget sig. Og sovet på hotel. Og spist på restaurant. Og fået ros. Og været the shit. Og NYDT det, God forbid!
  • Det er på mange måder noget af det mest grænseoverskridende nogensinde at være på barsel. Især med nummer to, hvor man ligesom er lidt mere låst i en fast rutine. Jeg har og havde så mange forventninger, og nogle dage lever den dér barsel op til det hele og meget mere til, og jeg føler mig som den sindssygeste powermom all day, mens jeg hører Beyonce for mit indre soundtrack, og alt bare ligesom flasker sig. Og andre dage taber man hele bøtten med vaniljeskyr på gulvet, og så følger resten af dagen ellers trop med sure børn og en mand, der kommer 10 minutter senere hjem end aftalt. Det er den vildeste rutsjebane nogensinde, og lige om lidt er den pist væk. Så nu går jeg lige tilbage til min varme kaffe, mens jeg nyder mine to (!!) sovende børn i hver deres vogn på terrassen.

Møs!