Om Momunity

Vi, Sara og Sine, var begge tilflyttere til en by, hvor vi fandt det svært at blive en del af lokalmiljøet.
Ikke fordi der ikke fandtes et aktivt lokalmiljø, men som mor og tilflytter kan det virke uoverskueligt at lægge kræfter i nye relationer.

Vi synes begge det der med at stå og smile sødt til en mor i børnehavens garderobe var utilstrækkeligt. Og det var svært at træde over den usynlige tærskel og spørge “Vil du drikke en kop kaffe med mig?”

Selve Momunity opstod ud af det blå, kl. 3 om natten i september. Den ene af os vågnede op, og halvt i søvne var konceptet om Momunity bøjet i neon. Og vi tænkte: “Hvorfor har ingen lavet der her før?!” 

Den første facebook gruppe og instaprofil blev skabt der, midt om natten. Der var slet ikke nogen tvivl om, om vi skulle slå pjalterne sammen, da vi ikke kunne forestille os nogen anden at gøre det med.

Vi er hinandens diamentrale modsætninger, men det er et “match made in heaven” når det kommer til at arbejde sammen i momunity-regi. Vi er ildsjæle, men vi kan også brænde ud indimellem, og her har vi brug for at kunne lade op i hinandens selskab. Og her har vi bare lært, at det er uvurderligt værdifuldt at arbejde sammen med en som kan give en energi, i stedet for at tappe den.

Det var nyt for os begge at opleve, at det er muligt. Og denne magi vil vi gerne give videre når vi udvider vores momuniTeam. Når kvinder støtter kvinder, kan alt lade sig gøre.