fbpx

Skrevet af Ellie Malou, som er ekspert i holistisk sundhed, børns adfærd omkring mad & vaneændring på familieplan.

SPIS NU DIN MAD!!!

Kender du følelsen af, at det kunne være rart, hvis dit barn bare ville spise sin mad uden for mange dikkedarer?

Sådan tror jeg på, mange forældre har det – faktisk så ved jeg det.

Jeg har mødt mange madskeptiske børn og mange forældre, der har mistet pusten og madglæden omkring de mange måltider, der skal serveres i løbet af en dag. Og jeg har fundet ud af, at de har en ting til fælles.

Børn bruger mad som kommunikations- og kontrolmiddel, og forældrene forstår ikke altid, hvad det er de prøver på at fortælle med deres adfærd. Det resulterer i, at forældrene prøver med den ene løsning efter den anden i forsøget på at få mere ro på måltiderne og noget nærende mad i børnenes maver.

Men de mange forsøg virker desværre ikke, da man ikke har fundet den egentlige grund til, at børnene ikke vil spise aftensmaden, sidde stille ved bordet, spise madpakken eller hvad der ellers må være på spil omkring måltiderne. Er du en af de forældre, der har forsøgt en masse, men ikke helt synes, det lykkedes? Synes du, at måltiderne stjæler for meget af jeres alles energi? Drømmer du om mere madro og madglæde, så er hjælpen at finde lige her.

FIND ÅRSAGEN

Der kan være mange grunde til at barnet ikke altid får noget i maven, når der står mad foran dem.
De fleste gange skal vi blot acceptere, at det er sådan, at det er. Men hvis barnet gentagende gange ikke spiser eller spiser meget ensidigt, og du synes måltiderne er udfordrende, så skal du finde en løsning for dig og barnet.

Der er altafgørende, at du finder den egentlige årsag til barnet ikke vil spise. Vær nysgerrig på den adfærd barnet viser omkring maden, så du kan forstå, hvad der ligger bag. Nogle gange sidder der en følelse i klemme, andre gange er de ikke trygge ved den mad, der bliver serveret, nogle gange føler de et pres i måltidet, de ikke kan leve op til eller en af mange andre grunde.

I det følgende har jeg skrevet lidt om, hvilke tegn du kan se efter i måltidet, der kan hjælpe dig til at finde årsagen til dit barns adfærd.

NERVESYSTEMET DRILLER

Børn der “larmer” i og omkring måltiderne er ofte i en kampflugt tilstand. Det er sådan, at kroppen gør brug af dens sanser hele tiden. Sanserne er med til at aktivere vores nervesystem, der ubevist skifter mellem to sansesystemer, alt efter hvilken situation/stemning kroppen er i. Det ene system er aktivt, når vi skal slappe af og restituere.

Aktivering af systemet har især betydning for vores fordøjelse og optagelse af næring. Når dette system er aktivt, befinder kroppen sig i en komfortzone. Det andet system er aktivt, når vi skal være i stand til at klare en situation nu og her (kæmp, flygt eller frys).

Det hjælper kroppen med at yde det maksimale og lukker derfor ned for mindre vigtige processer i den pågældende situation såsom vores fordøjelse. Det kan skabe uro i maven og mindske vores appetit. Når dette system er aktivt, er kroppen i alarmberedskab, altså en stresstilstand.

På en helt almindelig dag vil et menneske med et normalt reagerende sansesystem være i komfortzonen det meste af tiden. Kroppen skifter kun til højt alarmberedskab, når man oplever, at der er ”fare på færde”.

Børn især de der er ekstra stærke på deres sanser (særligt sensitive eller sansestærke, som jeg kalder dem), bliver hurtigt overstimuleret, da de bearbejder sanseindtryk med større dybde. De skifter derfor hurtigere og mere ofte til alarmberedskab – altså en stresstilstand i kroppen. Det er en generel uhensigtsmæssig tilstand at være i, men især optil et måltid kan det være alt ødelæggende. Det betyder nemlig at barnet ikke slapper af, og dermed har det ikke mulighed for at tage nye indtryk ind som en positiv oplevelse. Og indtryk er der rigtig mange af i et måltid.
Ikke nok med at børnene skal forholde sig til maden på tallerken, der er en sansemæssig oplevelse i sig selv, så foregår der rigtig meget omkring tallerken, de også prøver at afkode og være en del af.
Derfor oplever rigtig mange familier helt naturligt udfordringer omkring aftensmåltidet. Det er her, at børnene er ved at være fyldt op på indtryk efter en lang dag. De er trætte og flade for energi – det samme gælder nok også dig som forælder.

Eksempler på at barnet er i alarmberedskab omkring maden

KAMP

Barnet kan ”lave en scene”. Det kan begynde at diskutere, og i den grad give udtryk for sin utilfredshed. Det kan begynde at forhandle om at få noget andet mad. Ligger der noget mad på
tallerken, som det ikke kan lide, så vil det måske skille sig af med det. Små børn vil måske lukke munden eller spytte maden ud.

FRYS

Barnet vil ikke spise. Det sidder måske og stikker lidt i maden. Det kæmper ikke imod, det kan blot
udmelde, at det ikke er sultent eller ikke kan lide mad. Kan fint blive siddende, men forlader bordet uden at have spist noget af betydning. Ofte så bliver de sultne inden, de skal i seng.

FLUGT

Barnet vil ikke komme op til bordet, når I skal spise. Hvis det kommer til bordet, så kan det have alverdens udflugter. Skal tisse, skal klappe hunden, skal lige hente noget, generelt skal lige alt andet end at spise. Små børn der ikke har mulighed for ”at flygte”, kan finde på at smide maden
på gulvet. Forveksl det dog ikke med, at de nogle gange bare lige skal teste tyngdekraften, eller hvad de nu har gang i for at udvikle deres forståelse for verden.

HVAD KAN DU GØRE?

Det er som sagt vigtigt, at du finder årsagen til de udfordringer, du oplever i måltidet. Det giver for eksempel ikke mening at lave den ene nye ret efter den anden, hvis årsagen egentlig ikke har noget med maden at gøre, men stemningen omkring bordet.

Omvendt giver det ikke mening at arbejde rundt omkring tallerken, hvis det er det, der foregår på tallerken, der er udfordringen for barnet.

I det følgende lister jeg nogle ideer til, hvad man kan gøre. Husk at det ikke er det hele , som vil give mening for din familie, da årsagerne til udfordringerne i og omkring måltidet er forskellige. Og du kan heller ikke sætte ind på alle fronter på en gang. Så mine bedste råd er. MÆRK EFTER, hvad giver mest mening for jer. Og vær TÅLMODIG. I skal til at ændre på et mønster og nogle vaner,
og det tager tid.

OP TIL MÅLTIDET

Der skal ro på nervesystemet. Hvis barnets system er i alarmberedskab, så find ud af hvorfor, og hjælp dem ud af den følelse/oplevelse der sidder fast i kroppen. Det kan være med en god snak, et kram, en leg, massage, musik eller hvad der fungerer for dit barn. Barnet skal ind i sin komfortzone inden, det skal spise mad. Varsel i god tid at det snart er spise, så barnet er forberedt på,
hvad der skal ske.

Har du overskud til det, så tag barnet med i køkkenet, det behøver ikke være fra start til slut, men 5 minutter kan gøre, at de føler større ejerskab og tryghed i måltidet, og giver dem større lyst til at deltage i selve måltidet.
Hav alt det I skal bruge ved bordet klar inden, i sætter jer ned. De mange ture til og fra bordet, kan skabe en uro. Barnet kan måske begynde at kopier jeres adfærd, og vil lige pludselig al muligt andet end at sidde på sin stol og spise.

Hvis I vælger at maden ikke står på spisebordet, så skal I stadig have al klar, så hvis man forlader bordet, er det kun for at hente mere mad, eller hvis man skal på toilettet, hvis man skal, så skal man jo.

Overvej om I kan sidde anderledes placeret omkring bordet, så det vil skabe en bedre energi og synergi i måltidet. F.eks. at baby ikke sidder for bordenden eller at søskende ikke sidder
overfor hinanden, men skråt overfor hinanden.

UNDER MÅLTIDET

Pas din egen tallerken!!!

Din opgave er at lave mad til dit barn. Dit barns opgave er, at spise det, det mærker, at det har behov for. Hvordan det spiser, hvor meget eller hvor lidt og rækkefølgen skal du have tillid til, at barnet har helt styr på. Observer i stedet for at kommenter. De mange kommentarer og irettesættelser kan dræbe dit barns lyst til at spise. Vi skal se barnets indtag af mad i et større perspektiv – det kan sagtens få dækket dets behov ved kun at spise pasta et måltid, kød i det næste og frugt og grønt som et mellemmåltid f.eks. Eller spise et sort måltid til morgenmad og næsten ingen aftensmad.

Sæt barren i måltidet så I selv, og barnet har mulighed for at lykkedes. Både i forhold til bordskik og hvad der forventes, der bliver smagt på/spist.

Server maden på en måde, så barnet kan overskue måltidet. For eksempel adskilt på en tallerken. Eller i små skåle. Når barnet er gammelt nok til at administrere det, så kan det selv tage den mad, det har lyst til over på sin tallerken.

Giv eventuelt barnet en prøvetallerken, hvor det kan komme den mad over på, det har lyst til at smage i måltidet, og ligge det tilbage på den tallerken igen, hvis det ikke ønsker at spise det. Så bliver det ikke blandet med den mad, barnet er tryg ved,

MELLEM MÅLTIDERNE

Børn spiser ofte mindre måltider og flere gange i løbet af dagen. Derfor er mellemmåltider vigtige.
For at tage lidt af det pres der kan være omkring aftensmåltidet og undgå eventuelle nedsmeltning, fordi børnene er fyldt op på deres sanser og trætte, så kan det være en god ide at bytte rundt på eftermiddagsmåltidet og aftensmåltidet.

Server et nærringsrigt eftermiddagsmåltid eller tidlig aftensmad, når børnene lander hjemme om eftermiddagen – du kan eventuelt have forberedt det dagen før eller have noget i fryseren, der er nemt at tage op.

Børnene skal stadig deltage i det fælles måltid om aften, her kan de så spise lidt mindre, eventuelt bare smage lidt, hvis de ikke er sultne. Så har de mere overskud til at deltage i det sociale, der også er en vigtig og stor del af måltidet. Har I udfordringer med at barnet spiser meget ensidigt, og I gerne vil hjælp dem med at udvide deres madhorisont, så er det en god ide at interagere med maden uden for hovedmåltiderne, hvor der ikke er den samme forventning til, at der skal spises noget. Det kan ske gennem indkøb, madlavning, leg og andre kreative påfund med maden.

Find ud af hvor barnets tryghed omkring maden er og start der.

I skal kun lige tilpas uden for barnets komfortzone til, at det bliver udfordret, men samtidig har mulighed for at lykkedes.

ET SKRIDT TILBAGE ELLER TI

Lige et par eksempler på, hvordan I kan arbejde med det der foregår på og omkring tallerken: Vil dit barn for eksempel ikke spise gulerødder, så find ud af, hvor mange skridt, I skal tilbage i processen før, at barnet vil interagere med den og er tryg ved guleroden. Vil barnet smage på den og spytte den ud? Vil det røre ved den? Vil det være med til at skrælle den? Vil det komme posen med gulerødder ind i køleskabet, vil det komme det ned i kurven, når I er ude at handle eller måske trække den op af jorden, hvis I selv dyrker dem.

Gå det antal skridt tilbage i processen, det er nødvendigt for at barnet får en succesoplevelse. Når en succes er opnået en eller flere gange samme sted i processen, vil barnet højst sandsynligt på eget initiativ komme videre. Det kan synes langsomligt i starten, men når barnet har knækket koden til en eller flere madvarer, kan det gå hurtigere med andre, da de finder større tryghed, ejerskab og madmod, da de vokser af deres tidligere succeser.

SKRIFT FOKUS

Har barnet modstand på at deltage i måltidet ved bordet er afhængig af en skræm eller andet, kan det være en ide en gang imellem at fjerne fokus fra selve maden, og den lidt pressede energi og stemning barnet mærker omkring maden.

En dag, I har overskud til det, så invester noget energi i, at gøre noget andet end I plejer for at skabe en ny fælles oplevelse, et minde og en energiindsprøjtning i måltidet.
Det kunne være:

  • Klæd jer ud eller giv barnet lov til at klæde sig ud og sidde i sit kostume ved bordet. Kostumer kan noget magisk, der gør, at man giver sig hen til en anden karakter, der måske også spiser noget andet end det, man plejer.
  • Forestil jer, at I er i et andet land. Lav mad der stammer fra et andet land, dæk bordet med ting man vil opleve i det land, fortæl historier omkring landet og retten.
  • Tag ud i naturen, spis på gulvet eller i sengen – gør noget I ikke plejer – skift arena.
  • Leg madroulette, stil forskellige skåle med mad i en cirkel, og placer en flaske i midten, den skål med mad flasken peger på, skal man smage på.
  • Vil barnet ikke komme hen til bordet, når I siger, at der er mad, kunne I lave en lille forhindringsbane, barnet skulle gennemføre på vej hen til sin stol.

Mulighederne er mange, så længe der er fantasi og energi. Gør det der giver mening i forhold til jeres barns alder og interesser. Husk på at, der stadig ikke skal være pres på, at man skal spise,
men dette giver mulighed for en sjov oplevelse, der kan ændre på stemningen i måltidet.

FORÆLDREROLLEN

Det er ikke altid, at vi som forældre er enige.

Jeg tror på, at der skal være plads til forskellighed og uenighed. Når det så er sagt, så er det en god idé hvert fald at vide, hvor hinanden står og finde ud af, hvornår ens uenigheder og forskelligheder kan være med til at styrke vores børn, og hvornår det måske ikke er så hensigtsmæssig, at de kommer til udtryk foran vores børn. Jeg vil opfordre jer som forældre til at snakke om, hvad jeres succeskriterie er for måltiderne. Skal man spise op, skal man smage – ja hvad skal man egentlig? Kan man for eksempel godt deltage i måltidet selvom man
ikke sidder ved bordet, men måske går lidt rundt og leger og får en bid mad engang imellem?

Hvilke værdier har I, og hvordan kommer de til udtryk i den måde i håndtere de situationer, der kan opstå i måltidet? Vær autentiske – børn mærker mest af alt og observere rigtig meget. De fleste gange hører de egentlig ikke, hvad vi siger til dem. Så jeres energi og det I gør, smitter af på jeres børn. Kan de mærke jeres glæde i måltidet, vil de med større sandsynlighed også føle det. Sidder du derimod med en følelse af, at du egentlig ikke orker måltidet eller bliver irriteret over
det børnene gør, så vil de mærke det, og have mindre lyst til at deltage i måltidet.

Det starter med DIG.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så er du med i lodtrækningen om et års medlemskab af Momunity (værdi 299 kr.)