Børn og skærm – De sunde digitale vaner

Skrevet af Psykolog Markus Hechmann Jacobsen 

Som forældre ønsker man det bedste for sine børn. Men det kan nogle gange være svært at finde ud af hvad det bedste er. Hvis man fx har en fireårig, der virker helt hypnotiseret af et spil på Ipad’en, eller en 14-årig, der sidder hele aftenen og spiller et online-spil med sine venner, kan det være de følelser man oplever at få er blandede – På den ene side er det fedt at børn i dag har adgang til underholdning, som man selv for 20 år siden ikke havde drømt om kunne være muligt. På den anden side, kan det være man bliver bekymret for om det kunne have nogen negative konsekvenser.

Hvorfor virker skærme af næsten enhver art så dragende på små børn?

Som voksen og som en person, der voksede op i en tid, hvor skærme ikke var en lige så stor del af os menneskers liv, er det ikke svært for dig at adskille det at være ”rigtigt” sammen med andre mennesker fra sociale medier, det at leve sig ind i et filmdrama eller et playstationspil. Men hvordan skal små børn kunne finde ud af at lave den samme skelnen? Tit er det der er på skærmen mennesker eller i hvert fald menneskelignende karakterer. Selv en animeret film til børn, hvor heltene og skurkene er monstre i forskellige former og størrelser, er typisk fuld af karakterer med øjne, næser og munde. Og alle sunde og raske små børn lader helt instinktivt deres opmærksomhed fæstne sig til alt hvad der er den mindste smule menneskelignende.

Er det så godt eller skidt at det gennemsnitlige hjem efterhånden er fyldt med skærme?

Når det gælder vores børn, er vi tit interesserede i at vide om noget er godt eller skidt, skadeligt eller ok. Vi har ikke lyst til at tage nogen chancer. Vi vil gerne være på den sikre side, og selv hvis der kun er at gram af risiko forbundet med en bestemt slags aktivitet, er det ikke noget vi er villige til at udsætte vores børn for. Det ville være dejligt hvis vi kunne lave klokkeklare sort/hvid regler for skærmtid, som vi ville kunne følge med god samvittighed. Desværre er sandheden om skærmtid nuanceret.

På den ene side har vi forskning der viser at der en sammenhæng mellem hvor meget børn befinder sig foran en skærm i løbet af en dag og hvor irritable, kede af det, ensomme og tilbagetrukne de er. Det skal dog siges at disse sammenhænge oftest bliver fundet i forskningen blandt små børn (yngre end fem år). Der er også mange der har haft den tanke at børn på sigt bliver mere uregerlige og udadreagerende af at sidde meget foran skærmen. Nu mere der er blevet forsket i det, nu mere har det vist sig, at det faktisk er den anden vej rundt – Når man som forældre synes sit barn opfører sig kropumuligt, er man mere tilbøjelig til at placere det foran en skærm. Når børn bliver ældre og begynder at benytte sig af sociale medier, er der også en række ting, man som forældre bør være opmærksom på; Fx er der en sammenhæng mellem et stort forbrug af sociale medier og depression blandt teenagere. Igen skal man dog som forældre være opmærksom på om det er hønen eller ægget – Det hænger nemlig tit sådan sammen at sociale medier og andre skærme kan ende med at blive et sted teenagere og for så vidt også yngre børn flygter hen, når der er et eller andet i den ”virkelige” verden der er svært at håndtere.

På den anden side tilbyder al den fantastiske teknologi mange af os har adgang til i dag masser af muligheder for at give børn i alle aldre oplevelser, der er underholdende, lærerige og træner deres sociale færdigheder. Børn har i dag gennem den teknologi der står til rådighed adgang til uanede mængder information om verden og hvordan den fungerer. Der er adskillige studier, der har vist at sociale medier, selvom det tit er en teknologi der bliver udstillet som djævlen værk, kan facilitere gode sociale fællesskaber, også i den ”virkelige” verden, hvis man formår at være opmærksom på hvordan sociale medier også kan blive en usund vane.

Psykologens råd

Her er nogle tommelfingerregler man som forældre kan tage udgangspunkt i:

• I stedet for at du forholder dig til den totale mængde af skærmtid, så spørg dig selv om du mistænker der er andre aktiviteter, fx det at lave lektier, at være sammen med venner, som dit barn nedprioriterer for at kunne tilbringe mere tid foran skærmen.
• Prøv at gøre ikke-skærmrelaterede aktiviteter mere lokkende. Familien kunne fx samles om et brætspil i stedet for en film, man kunne spille bold i haven eller man kunne, hvis det er mindre børn man har med at gøre, prøve at sætte legeaftaler i stand med andre børn fra vuggestuen/børnehaven.
• Undgå begrænsning af skærmtid som en straf. Belønning er altid meget mere effektivt end straf. Hvis det er svært at komme på en belønning, så prøv at koble begrænsningen af skærmtiden til noget der giver mening for barnet. Fx: ”Hvis du bliver ved med at spille nu, kommer du ikke med på pizzeria som vi planlagde”.
• Når det gælder små børn, yngre end fem år, så prøv at begrænse skærmtiden til en time om dagen.
• Når det gælder ældre børn, så hver opmærksom på hvordan de benytter sig af sociale medier. Bruger de det til at skrive med de venner de i forvejen ser til daglig i skolen? Scroller de endeløst på andres profiler, som de sammenligner sig selv med og får dårligt selvværd over? Der er mange måder at bruge sociale medier på. Hvis du er bekymret for din teenager, så spørg ham/hende ad.
• Spørg dig selv om du nogle gange kommer til at være lidt for accepterende over for meget skærmtid, fordi du selv er træt, stresset eller synes dit barn er svært at have med at gøre i en bestemt situation.

Hvis du står og er bekymret for dit barn, eller du kan mærke, at den mængde tid som eller flere af medlemmerne af din familie bruger foran skærmen, er ved at blive et problem, så tøv ikke med at kontakte os hos Mentalt Overskud

Klinikken ligger i Lyngby.

Kontakt: tlf. 60100080