VELKOMMEN TIL DIN GUIDE TIL MOMUNITY

Vi drømmer om at skabe et team af Mamas, der brænder lige så meget for Momunity og fællesskabet, som vi gør! Fællesnævnere er god energi, sparring, netværk og kreativitet.

  • Du er garanteret med i teamet, fordi du brænder for at gøre en forskel i dit lokalsamfund?
  • Du er måske selvstændig eller på barsel, og du synes, at der sker for lidt, der hvor du bor?
  • Du vil gerne gå forrest for at skabe flere relationer i nærområdet?
  • Du har en drøm om at stå i spidsen for et projekt, der kan skrives på cv’et?
  • Du har en interesse i socialt arbejde, som du kan få udfoldet i Momunity ved at arrangere events og sociale aktiviteter?

Uanset hvad din motivation for at være Mama i Momunity er, så er vi glade og taknemmelige for at du vil være med! Vi glæder os til at lære dig bedre at kende.

Tak for dig!

Det skal du vide

Image

HVAD LAVER MAMAS?

I Momunity bidrager Mamas til mødre-fællesskabet ved, at:

  • Administrere den lokale Momunity Facebook gruppe.
  • Planlægge lokale events.
  • Lave lokale rabataftaler.

I administrerer den lokale Momunity Facebook gruppe og skal bl.a. godkende nye medlemmer/opslag, svare på henvendelser/kommentarer i gruppen og skrive opslag på Facebook, som starter dialogen i gruppen.

I planlægger events, som I synes er spændende og inspirerer jer i teamet.

I har mulighed for at forbinde lokale erhvervsdrivende med jeres mødre i Facebook gruppen.

Image

ROLLERNE I TEAMET

I teamet skal I løbende taler om, hvordan I ønsker at tilrettelægge arbejdet som Mamas.

I skal mødes fysisk og koordinere fremtidige aktiviteter løbende. En anbefaling er at mødes 4 gange om året.

Forventningsafstem jeres tid, hvilke roller I ønsker at indtage og hvordan I vil kommunikere og koordinere arbejdet fremadrettet.

Hold gerne ambitionsniveauet nede, så alle kan være med.

Det er vigtigt, at melde klart ud, hvis man i en periode ikke kan bidrage, så teamet ved det.

Image

SOCIALE EVENTS

I skal planlægge og afholde minimum 2 events om året og meget gerne flere.

Keep it simple- og start med det, som I er mest sikre på virker. Så starter I med succes. De events hit, som vi vil anbefale jer at gå i gang med er:

Dinner for Kvinder - på den lokale restaurant.

Unwine  - mød hinanden til et glas vin eller kop kaffe på en cafe/picnic tæppe.

Legepladsen - Lav en legepladsaftale med kage og kaffe.

Husk, at I gør en forskel for alle de kvinder som deltager!

Håndbog for Mamas

KAP 1 – HEY MAMA – HELT NY I MOMUNITY?

Velkommen til – Forventninger – Medlemskab og Login

KAP 2 – HVAD ER MOMUNITY?

Mål og visioner

KAP 3 – ALT OM JERES LOKALE MOMUNITY

Roller – Aktiviteter – De første steps i en ny gruppe

KAP 4 – DET SURE, SØDE OG SÅRBARE

Det vi deler – Katalog med temaer

KAP 5 – EVENTS OG ANDRE AKTIVITETER

Tjeklister – Markedsføring

KAP 6 – SAMARBEJDESPARTNERE

Rabataftaler – Salgsmaterialer – Kommuner – Sponsorer

KAP 7 – TAK FOR DENNE GANG

Når vi skal kramme farvel

KAP 1 – HEY MAMA – HELT NY I MOMUNITY?

I Momunity bidrager Mamas til mødrefællesskabet ved, at:

  • Administrere den lokale Momunity Facebook gruppe. Du skal bl.a. godkende nye medlemmer/opslag og svare på henvendelser/kommentarer i gruppen.  Skrive ugentligt opslag på Facebook, som starter dialogen i gruppen.
  • Planlægge og afholde minimum 2 events om året og meget gerne flere.
  • Lave rabataftaler med lokale erhvervsdrivende i den pågældende by/kommune. Det kan f.eks. være butikker, biografer, restauranter, som gerne vil tilbyde en rabat på min. 10% rabat til Momunitys mødre. Mulige samarbejdspartnere skriver oftest til jer, så I behøver ikke opsøge det aktivt. Mødes med det lokale team og koordinere fremtidige aktiviteter.

Hvad får du? 

  1. Et sted hvor du kan dele både dine ambitioner og dine frustrationer. Vores mål er at du skal føle dig som en del af noget større.
  2. Et ”kollegaskab” af ligesindede, en venindeklub som er klar på sparring om både business & pleasure. Der er mulighed for networking, og du kan få dine egne kompetencer promoveret, eksempelvis hvis du er selvstændig, har en relevant interesse eller uddannelse, som kan bruges i Momunity.
  3. Fyldt karmakontoen helt op, sammen med en masse taknemmelige kram fra os og dine medmødre i Momunity!

Alt det praktiske

Gratis medlemskab til momunity.dk 
Som Mama får du adgang til Momunity medlemskab på www.momunity.dk

MomuniTeam Facebook gruppe
Du vil også blive tilknyttet MomuniTeam Facebook gruppen. Her kan alle Momunity Mamas dele erfaringer og løbende få ny viden om Momunitys landdækkende aktiviteter.

E-mail 
Momunity Mamas i din by/kommune har en fælles e-mail tilknyttet.Kommune@momunity.dk
Kode: Momsarethebombs
(Login via www.simply.com)

KAP 2 – HVAD ER MOMUNITY?

Moms Are The Bombs – Vi har brug for hinanden. Momunity er stedet hvor det sure, søde og sårbare bliver delt mellem mødre. Et netværk for mødre, som gerne vil udvikle sig, finde nye venskaber, være aktiv i lokalsamfundet og have adgang til mor-relaterede tilbud og rabatter.

Vores vision er at samle mødre under én paraply. Vi skal være mødrenes guide til alt hvad de skal vide lokalt og nationalt, og vi vil styrke fællesskabet imellem mødre på tværs af landsdele og livsvalg. Nogle mødre er hjemmegående, andre er karrierekvinder. Fælles er, at de ønsker at hjælpe hinanden, og det er netop det, der tilfører netværket den allerstørste værdi!

Samtidig skal Momunity udvikle sig til at være en stærk stemme i den offentlige debat på vegne af netværket.

Vi vil gøre det lettere og sjovere at være mor.

Vores værdier er:

  • Fællesskab
  • Balance
  • Åbenhed
  • Nærvær

NATIONALE KOMMUNIKATIONSKANALER

SoMe

Vores nationale Facebook-side og Instagram-profil repræsenterer det bedste fra Momunity. Lige nu koordineres den af Sara, men alle Mamas skal være mere end velkommen til takeovers. Vi er vilde med inputs.

Hjemmesiden

Momunity.dk er opbygget med en åben og lukket del. Medlemmer får et login til den lukkede del, hvor de får adgang til alle medlemsfordelene. Den åbne del af hjemmesiden leder til de lokale Facebook-grupper og den åbne blog.

Momunity MApp

Vi har en app, der viser vej til pusleborde, børnevenlige steder, Momunity events og Momunity rabatter i hele landet. Den er gratis for alle at benytte.

MOMUNITY MEDLEMSKAB

Et medlemskab koster (Sommer 2022)

29. kr./mdr. og 299 kr. for et år

Medlemskabet indeholder:

  • MomuniTILBUD - Oversigt over alle nationale tilbud mere end 300 aftaler.
  • MomuniTV - Vi har samlet en masse videoer og webinarer fra eksperter som vil dele deres viden.
  • Mama EVENTS - Sociale events online og IRL med fokus på at skabe relationer og bånd imellem ligesindede.
  • Mama MATCH - Vores hjerter banker for at matche mødre, så varige venskaber spirer. Vi opretter netværk løbende med forskellige temaer, der skaber et trygt rum for ligesindede (mødre med samme interesser / fælles udfordringer i hverdagen).

KAP 3 – ALT OM JERES LOKALE MOMUNITY

MOTIVATION

Det er vigtigt, at du som Mama synes Momunity er et frirum, som giver dig energi og glæde. Lige inden et stort event kan der naturligvis være travlt, men den overordnede oplevelse skal være fyldt med overskud. Hvis du er den pligtopfyldende type, skal du huske jævnligt at mærke efter. Er det stadig sjovt at være med? Det er det forhåbentligt <3

Vi kan kun give gode oplevelser videre til andre, hvis vi selv føler glæde ved at planlægge dem. Så hvis dit liv i en periode bliver for travlt, så er det klart, at du må sætte dit engagement på en pause og vende tilbage, når der er overskud igen.

Det vigtigste er, at vi sikrer klare og tydelige rammer. Giv dit team klar besked om, at de næste 3 måneder kan du ikke bidrage med noget, men at du vender retur så snart du kan. Så har alle en mulighed for at tilpasse ambitionerne i teamet.

Når det er sagt, så håber vi, at alle oplever den store energi som Momunity rummer! Vi er dagligt høje på den gode karma, som vi skaber i fællesskab.

ROLLERNE I TEAMET

I teamet skal I løbende taler om, hvordan I ønsker at tilrettelægge arbejdet som Mamas.

Måske har I forskellige yndlingsopgaver, som I hellere vil stå for end andre. Det kan være en fordel (især hvis I er et større team), at I udnævne en forkvinde, som får ansvaret for, at holde overblik over jeres mødeaktivitet og trivslen i gruppen. Rollen kan gå på skift. I bestemmer helt selv, hvordan I vil gribe opgaven an, men vores forslag er følgende:

Uddel følgende ansvarsområder – (HUSK Selvom man har et ansvarsområde, er det ikke ensbetydende med, at man skal udføre alle opgaver, der knytter sig til området. Ansvaret er, at sikre teamet kommer i mål med opgaverne sammen).

  • Forkvinde – Står for mødeindkaldelser og sikrer trivsel i gruppen
  • Facebook – Indsamler og deler gode dialogskabende opslag i gruppen
  • Events – Holder styr på eventkalenderen og markedsføringen
  • Partnerskaber – Holder styr på samarbejdsaftaler

HVIS I ER EN HELT NY AFDELING

De første 5 trin:

  1. Teammøde – Aftal hvordan I vil være Mamas i jeres Momunity. Hvem udfylder hvilke roller.
  2. Vi opretter Facebook gruppen for jeres by.
  3. Skab aktivitet i Facebook gruppen (Inviter venner, præsenter teamet, Lav en præsentationsrunde og skab dialog).
  4. Få den lokale presse til at skrive om jer.
  5. Planlæg et event i når I har mere end 200 følgere i Facebook-gruppen.

JERES LOKALE FACEBOOK GRUPPE

Facebook grupper er en kerneydelse i Momunity.

Her spirer fællesskabet, når følgerne begynder at interagerer med hinanden. Som Mama skal du sætte den gode tone og gå forrest med dine personlige opslag i gruppen. Ræk selv ud, hvis du har brug for hjælp til X,Y,Z, så tør andre i gruppen gøre det samme. Vi har set eksempler på mødre, som slet ikke kender hinanden, der kører børnepanodil ud om natten, når en desperat mor beder om hjælp…

På Facebook sætter vi dialog i gang om temaer, som interesserer gruppens følgere via vores blog og Facebookside.

Da Momunitys fundament understøttes af Momunity.dk og sponsorer, reklamerer vi løbende for vores events, netværk samt kommercielle samarbejdspartnere.

FACEBOOK – REGLER FOR OPSLAG I GRUPPERNE

Hvornår kan et opslag godkendes? Al dialog, spørgsmål, gode tips m.m. Som omhandler det at være mor eller at bo I jeres kommune kan godkendes.

Vi accepterer opslag, hvor et medlem har delt eller anbefalet et firma/produkt/ydelse.

Medlemmerne skal selvfølgelig have lov til at anbefale noget de er glade for til andre mødre.

Hvornår kan et opslag ikke godkendes? Hvis et firma eller privatperson laver direkte reklame for deres produkt, hold, forretning. Skriv i stedet og spørg om vedkommende er interesseret i et samarbejde. Se Facebook skabelon #4 i denne håndbog.

Vi får rigtig gode tilbagemeldinger når vi skriver en forklaring på, hvorfor opslaget ikke kan godkendes – og flere takker ja til samarbejde.

Multilevelmarkedsføring ex. Aloe vera, Tupperware, Pompdelux m.m. kan ikke godkendes og vi samarbejder ikke pga. oplevelser med ufine salgsmetoder.

SKABELONER I KAN BRUGE TIL FB OPSLAG!

FÅ FLERE MEDLEMMER IND I FACEBOOK GRUPPEN – SKABELON
”Momunity – Mor i XX. Er du mor, medmor, stedmor, bedstemor eller bare morsom, så vær med i vores facebookgruppe. – Måske har du allerede hørt om os? Vi styrker fællesskabet for mødre i XX og omegn. Det bliver sjovt! Det bliver hyggeligt! Det bliver berigende! Vær med!”

PRÆSENTATIONSRUNDE – SKABELON

OPSLAG NÅR DER ER KOMMET 200+ FØLGERE IND I GRUPPEN

”Hej skønne Momunity mødre. Hvor er det fantastisk at så mange vil fællesskabet!

Kender I det; Man får aldrig rigtig hilst på hende som ser ret flink ud…

– Hende fra nabovejen som har børn på samme alder.
– Hende fra børnehaven som altid smiler.
Vi gør det sjovere og lettere at mødes!

Fortæl lidt om dig selv, hvis du har lyst:)

Jeg starter!

HEJ JEG HEDDER SARA :O) 31 år, gift med Joakim, vi har 2 piger på hhv. 3,5 år og 6 mdr. Jeg har boet i Ølstykke i 10 år. Jeg er nysgerrig på andre menneskers historier, elsker kindermælkesnitte, håndbajer og nye oplevelser.

HUSK ALTID Ledsaget af et godt personligt billede.

AFVIS REKLAME OPSLAG – SKABELON

”Hej xx.

Vi kan desværre ikke acceptere dit opslag i gruppen Momunity – Mor i xx, da det er direkte reklame. Hvis du har lyst kan vi indgå et samarbejde, hvor du kan tilbyde vores medlemmer 10% rabat på en eller flere af dine ydelser. Til gengæld kan vi lave opslag på Facebook og du kommer op på vores hjemmeside Momunity.dk under kategorien Momunity Rabat.

Lad mig endelig høre hvad du tænker?

De bedste Hilsener xxx”

REKRUTTERING AF FLERE MAMAS - SKABELON

Hvis I oplever, at I står og mangler flere Mamas, skal I ikke holde jer tilbage! Vi får mange henvendelser fra mødre, som gerne vil bidrage, når vi række ud.

Teams er forskellige og mange små teams fungerer så godt! Men det er sårbart at være få. Et team med 3-5 mødre fungerer rigtig godt, fordi vi må tage højde for, at nogle periode er mere travle end andre og livet somme tider giver os en mavepuster, når vi lige havde planlagt et stort event.

Jeres egen Facebook-gruppe er det bedste sted at starte, men vi hjælper også gerne.

REKRUTTERING AF MAMAS - SKABELON

”VIL DU MED I MOMUNITEAM XX??

Vi søger en skøn mama som sammen med os har lyst til at styrke vores lokale fællesskab her i xx kommune og planlægge hyggelige events. Vi er et lille team, som godt kunne bruge lidt flere hænder. Så hvis du har lyst til at gøre noget godt for dine medmødre og gå forrest for at skabe flere værdifulde relationer i nærområdet, så kom endelig med. Skriv til os på X@momunity.dk

Vi glæææææder os til at høre fra DIG!! 😍😍

De bedste Hilsener

Xx”

EVENTS LOKALT

  1. Trin til at lave et succesfuldt event! 
    Oprettelsen: Send os informationer om eventet via skabelonen her på siden (Så bliver eventet markedsført via website og nyhedsbrevet). Opret også en begivenhed på Facebook. Det skal fremgå, om man skal være medlem eller ej.
  2. Markedsføring: Del eventbegivenheden 4-5 gange op til eventen. (Start gerne flere uger inden).
  3. Del gerne andre typer af opslag i egen FB gruppe om eventet. Det kan f.eks. være en lille teaser for oplægsholderen, forskellige vinkler i forhold til hvorfor mødrene skal komme, en goodiebag eller andet. Husk altid billede, link til event mm.
  4. Samarbejde: Brug de tilstødende Momunitys og lav reklame i deres Facebook gruppe også.

KAP 4 – DET SURE, SØDE OG SÅRBARE

DET SURE, SØDE OG SÅRBARE

I Momunity mener vi, at det er vigtigt at vi mødre deler ærligt med hinanden. Det kan være rigtig svært at være mor, men det kan også være helt vidunderligt, og uanset hvad er det vigtigt at spejle alle de følelser i andre mødre. Derfor tager vi en masse emner op som mødrene kan forme deres egen vej i moderskabet efter.

Vi tror på at det er vigtigt at man selv står frem med den man er, og derfor går I Mamas forrest for med jeres personlighed at vise at man gerne må være den man er, og at forskellighed bare er en styrke. På samme måde tror vi på, at alle har noget at bidrage med og at alle nuancer skal med for at skabe et smukt billede. Det sure, søde og sårbare er i vores optik med til at skabe et ægte billede af hvad det vil sige at være mor og menneske, og vi har brug for at tale om det hele. Tak fordi I bakker op om disse værdier ved at være Momunity Mamas.

Vil du gerne dele din personlige vinkel på livet eller en særlig situation du befinder/har befundet dig i, så tøv ikke med at kontakte os. Du kan få en takeover på instagram, lave et blogindlæg eller andet der giver mening for Momunitys mødre, det er bare at sige til.

KAP 5 – EVENTS OG ANDRE AKTIVITETER

EVENTS
Sociale events betyder, at vi hele tiden har fokus på de relationer som skabes ved vores events.

Om det er veninden du tager under armen, den nye nabo eller om du kommer alene, kan vi skabe rammerne for hyggeligt samvær under alle vores events. Vi har især fokus på de som kommer alene.

Sørg for at de møder hinanden og lav evt. underholdning som løsner kvinderne lidt op. Hyggen og det relations skabende element giver merværdi for medlemmerne og skaber god omtale og loyale medlemmer.


Vi går meget op i vores sociale frivillige initiativer, da det gør noget godt ved os som mennesker. Det kan virke som noget der er svært at overskue, men vores oplevelse er, at frivilligt arbejde faktisk tanker op på energi-kontoen så der er ekstra kræfter til andet også. Vi ønsker at vores brand skal afspejle at vi både vil det cool kvindefællesskab, men også ønsker at skabe værdi for lokalsamfundet på det sociale plan.

EVENTS - INSPIRATIONSLISTE
Forslag til større events:

  • Dinner for kvinder / Unwine / Momunity brunch
  • Foredrag med eksperter – f.eks. Babymassage, clairvoyance, kostvejledning, coaching etc.
  • Webinar – Online workshop eller foredrag
  • MomunityBio – Aften eller Babybio

Forslag til mindre events:

  • Gå-klub med kaffe
  • Sport – f.eks. Beach Volley / Yoga
  • Legeplads-dates
  • Tøj-bytte-dag

Se her for mere inspiration Google Doc

MOR BLOMSTEN

Anderkendelse er nøgleordet! Alle mødre er seje og fortjener en buket i ny og næ.

Spørg en lokal blomsterforretning om de vil sponsorere en buket for til gengæld at få eksponering i gruppen og goodwill.

I starter en nominering op på Facebook når I har lyst og medlemmerne kan tagge en mor, der har fortjent en ekstra anderkendelse.

Når I har valgt en mor som fortjener buketten, skal I ud og udbringer buketten, tage billeder og skal lave et lille opslag til jeres Facebook gruppe. Vi deler meget gerne jeres opslag på Instagram hvis I tagger os.

SOCIALE AKTIVITETER

De små besøgsvenner
Hvis I har lyst til det, og der er opbakning i jeres gruppe, kan I lave en aftale med jeres lokale plejehjem om at lave de små besøgsvenner en gang i mellem.

Fokus er på relationer imellem mødrene. De ældre borgere observerer og interagerer med os og babyerne, alt efter overskud. Der er ikke nogen agenda for dagen. Jeres tilstedeværelse med babyer skaber værdi for de gamle.

I kan arbejde på at skaffet en puslepude samt en kasse brugt legetøj som måske kan opmagasineres på stedet. Vi har erfaringer med at få sponsoreret kage og brød fra en lokal forhandler (en bager eller en dagligvare forretning).

Et par dage før arrangementet skriver vi på facebook og minder medlemmerne om arrangementet. Flere mødre kommer fast og så kommer der løbende nye til.

Hvis I skal bruge billeder fra De Små Besøgsvenner, skal I have indhentet samtykke fra borgernes pårørende.

MAMA MATCH

Ensomhed kommer i mange indpakninger. Følelsen af ensomhed kan ramme os, selv på de tidspunkter, hvor vi er allermest fyldt op af familie, parforhold og børn. Vi oplever i Momunity, at nogle mødre mangler et netværk af andre mødre, som forstår deres situationer. Generelle frustrationer i mor-tilværelsen, trængsler med opdragelse, svære karrierevalg, manglende lyst og minus selvomsorg. Nogle mødre er måske ovenikøbet tilflytter i en ny by eller helt nybagt i dit moderskab og først lige begyndt at mærke den nye identitet spire på godt og ondt.

MamaMATCH er et koncept, hvor vi vil matche ligesindede mødre. Vi matcher ud fra temaer og fysisk placering ift. bopæl. I Momunity er vi allerede et stærk netværk af mødre, og vi håber, at MamaMATCH vil gøre os alle sammen endnu mere forbundet.

OM KONCEPTET

Vi opretter et nyt netværk, når vi har samlet 4-8 deltagere, som enten deler en interesse for et særligt tema eller bare bor i samme område (f.eks Mødre på barsel, solo mødre eller hjemmepasser-mødre) eller bor i nærheden af hinanden.

HVORDAN DANNES ET NETVÆRK?

Det kræver et medlemskab af Momunity, at være med i et netværk. Man tilmelder sig via hjemmesiden på samme måde, som man kan tilmelde sig til events.
Netværket fungerer som en ”mødregruppe”. Det er gruppens medlemmer, som på første møde sammen definerer, hvordan de ønsker at bruge netværket.

GIVEAWAYS & PERSONLIGE ANBEFALINGER

De lokale samarbejdspartnere ser ofte værdien i at lave et bredere samarbejde med jer.

Tilbydes i enten en behandling eller en Giveaway er det helt okay.

Giveaway: Vi har gode erfaringer med Giveaways til jul, påske, mors dag og bare som forkælelse til jeres mamas.

Krav til Giveaway:

  • Kort info om gave og samarbejdspartner
  • Hvordan deltager medlemmet?
  • Skal medlemmet følge samarbejdspartneren?
  • Dato for hvornår I finder vinderen.
  • Nedest skal der stå: Konkurrencen er ikke associeret med Facebook.

Behandling: Tilbydes i en behandling må I gerne sige ja, men det forpligter jer til at lave en personlig anbefaling i gruppen. – Et opslag inkl. billede. Samarbejdspartneren får lidt ekstra opmærksomhed og I bliver forkælet<3

KAP 6 – SAMARBEJDESPARTNERE

RABATAFTALER

Lokalt samarbejde

Et af vores fokusområder i Momunity er at opfordre medlemmerne til, at man støtter op lokalt i sin kommune. Vi vil rigtig gerne have et godt forhold til de lokale erhvervsdrivende og hjælpe dem med at skabe merværdi i deres forretning. Det gør vi ved at tilbyde dem et samarbejde hvor de kan lave maks. 1 opslag om måneden i den lokale Facebook gruppe. Til gengæld tilbyder de vores Momunity medlemmer minimum 10 % rabat på én eller flere af deres ydelser/produkter.

Det lokale samarbejde foregår på Facebook som beskrevet ovenover.

Nationalt samarbejde

Ønsker samarbejdspartneren at nå bredere ud til mødre segmentet skal de kontakte os på info@momunity.dk

Her vil de blive tilbudt 2 forskellige partnerskaber:

  • Basis partner – Samarbejdspartneren bliver eksponeret på hjemmesiden.
  • Premium partner – Samarbejdspartneren bliver fremhævet på hjemmesiden via topbanner og reklame spalte, er med i nyhedsbreve.

ANDRE SAMARBEJDSPARTNERE

Lokale erhvervsdrivende

Cafeer, butikker, studios er ofte interesserede i at lave events eller andet med jer

Kulturhuset og Biblioteket Kontakt dem for et samarbejde. De har oftest lokaler vi kan låne eller leje billigt.

Sundhedsplejersker

Momunity har et samarbejde med Egedals sundhedsplejersker. De har skrevet om os på deres hjemmeside og linker til Facebook gruppen. De vil meget gerne indgå samarbejde, når vi laver relevante foredrag, hvor vi og sundhedsplejerskerne i fællesskab kan nå ud til flere mødre. De har tilbudt at stå for udgifterne til foredragsholdere mm. hvis det holdes indenfor rimelighedens grænser, og de vil lægge lokaler til.

Institutioner

Vores postkort ligger ude i Egedals Institutioner, og vi deler flyers ud til kommende events ved lejlighed. Greve kommune har haft stor succes med at hverve medlemmer via institutionernes Intranet.

Kommunen

Tag fat i centerchefen for børn og unge og foreslå et samarbejde. Måske I kan låne deres lokaler.

SPONSORER

Mange vil gerne støtte op om vores initiativ, ved at sponsorere produkter til forskellige ting.

Vi har fået sponsorgaver og snacks til goodiebags. Kage, brød, wienerbrød til arrangementer. Blomster til Månedens Mor samt sponsorgaver til giveaways.

Større butikker har lagt budget ind til sponsorgaver og har derfor sidst på året opbrugt deres budget. Vær derfor ude i god tid. Kom generelt i god tid når I ønsker sponsorgaver, da de ofte skal have fat i øverste led og bestille prøver, produkter eller lign. hjem.

Vi laver altid et opslag over listen af sponsorer med et fint billede i forbindelse med et event, hvor vi også nævner dem i ”velkomsttalen”. Sponsorer til goodiebags får deres visitkort vedlagt i posen.

Hvis I laver goodiebags, vær her opmærksom på, at spørge en af sponsorerne om de har en fin pose gaverne kan ligge i for det kan være svært at skaffe.

KAP 7 – TAK FOR DENNE GANG

FARVEL TIL MOMUNITY

Når du gerne vil slutte i Momunity, håber vi, at du vil gøre følgende:

Giv dit team besked i så god tid det er muligt.

Hvis du har feedback til din oplevelse som Mama (godt eller skidt), så vil vi meget gerne høre det! Skriv eller ring til os<3

Som tak for din indsats, kan du fortsætte som medlem i Momunity for evigt. Du får et livslangt medlemskab, og vi håber du bliver hængende, så vi ikke slipper dig helt!

Hvis du fortryder, så ved du, hvor du kan finde os, og hvis du flytter, er der måske et nyt Momunity, som du kan starte op der.

Flytter du til en ny by og vil gerne fortsætte som Mama siger du bare til. Der er altid plads til
dig<3

Vi siger altid på gensyn!