Brænd dit lort af

Skrevet af Cathrine Lundager 

Et nyt år står for døren og vi får at vide, at det er tid til at forbedre os, blive tyndere og mere målrettede. Det er løgn. Brug i stedet nytåret til at slippe lidt af din bagage, der måske går og tynger dig uden du helt er bevidst om det.

Nytår markerer skiftet fra et år der er gået til et nyt, der skal til at begynde og ligger som et hvidt lærred foran os. Klar til at blive malet på. Det er både spændende og lidt skræmmende. Min holdning er, at alle mærkedage og højtider – både dem vi får foræret og dem, vi selv skaber – er gode lejligheder til at reflektere over livet som det ser ud for os lige nu og endnu bedre; lave ritualer som markerer overgangen fra et sted til et andet.

Det gør vi allerede: Til fødselsdage spiser vi kage og tænder lys for vores alder. Til Jul bliver vi overdænget med ritualer fra julekalender til drillenisser til juletræ. Til nytår tænder vi fyrværkeri og hopper ned fra stolen. Til alle tider og i alle kulturer har mennesker altid lavet ritualer, fordi de hjælper os til at forstå tidens gang og håndtere de følelser, som kan komme op, når vi skal gå fra gammelt til nyt. Sjovt nok indgår der i langt de fleste af dem en eller anden form for ild og lys. Ild er det element, som lyser mørket op og betyder energi, dynamik, lidenskab og liv.

Nytår som småbørnsmor

Nytåret kan være en tricky højtid for en småbørnsmor af to grunde: Den første er, at det for de fleste går ud på at feste og være stiv og måske endda lidt dum, for det er jo årets sidste aften, så hvad der sker til nytår, bliver til nytår. Eller noget i den dur. Når du har små børn er det ikke det fedeste at skulle ud i, så efter min bedste erfaring giver det mange overvejelser: Hvem skal I holde det med, der er nogenlunde samme sted som jer på stiv-og-dum-og-helst-ingen-kanonslag-skalaen? Hvordan kommer I egentlig hjem gennem byen, når alle byer lige den aften kan være pænt bananas? Og en af de vigtigste; den næsten altid største bekymring: Kan børnene sove?????

Sidste år da min decemberbaby var helt ny endte vi med at fejre nytårsaften hjemme hos min mor i Jylland. Det var hyggeligt og det helt rigtige for os og mit større barn havde en velfortjent fest med knaldperler og stjernekastere og sine bedsteforældre. Men der var langt til min ungdoms nytårsaftener med kys på gaden og dans til Whitney Houston med damerne til den lyse morgen i palietter. Juleaften er meget federe med børn. Nytårsaften har jeg aldrig helt vænnet mig til.

Den anden grund til, at nytåret kan være tricky for småbørnsmødre er, at vi bliver tudet ørene fulde af alle de gode ting, vi burde sætte os for at gøre for os selv i det nye år. Og det kan ærligt talt godt være lidt stressende, når du måske allerede føler dig ophængt i forvejen og tiden til dig selv er sparsom.

Nej tak til nytårsforsæt

Nytårsforsættet er et af vores værste ritualer. For kvinder har det især spillet ind i en masse kropsskam – det har handlet om, at vi skulle tabe os, blive tyndere, lade være med at spise basser og i stedet en masse grønt, suppleret med nogle gode og hyppige ture i fitnesscenteret. Alt det er der jo ved Gud intet galt med, jeg ved bare, at vejen til større kropsligt velvære ikke går igennem at slå sig selv i hovedet med samfundets tyndhedsidealer. Og lige præcis idealet om, at kvinder er mest attraktive i en lille størrelse, ligger stadig ret dybt i os. Også selvom vi begynder at se andre kroppe på forsiderne. Også selvom der nu er et mere kærligt fokus på selvomsorg i kommunikationen til mødre. Men selv snakken om, at vi mødre skal være bedre til at passe på os selv, at vi skal huske at få iltmasken på selv, før børnene, at vi skal blive bedre til at mærke efter vores egne behov, selv alt det kan nogle gange virke som et ekstra pres, selvom det jo er FULDSTÆNDIGT rigtigt. For hvordan skal jeg overhovedet begynde at stille ind på mine egne lyster, når der er 1, 2, 3 minimenneskers behov, der åbenlyst kommer før mine? Og hvorfor overhovedet forsøge at komme i kontakt med dem, når jeg ikke kan udleve dem alligevel?

Sæt ild til det

De spørgsmål findes der kun individuelle svar og løsninger på. Måske kan de være værd at undersøge nærmere for dig. Men for nu, for det her nytår, så glem for en stund, hvad du gerne vil være bedre til og hvad du gerne vil gøre anderledes i det nye Herrens år 2023. Det paradoksale er alligevel, at før der kan ske reel forandring i vores liv, skal vi gerne acceptere tingene og os selv som vi er. Så inden du kigger frem, så brug lidt energi på at kig tilbage. Sige ordentligt farvel til 2022 og alt det, der var for dig. Gør det ved at stille dig selv det her spørgsmål: Hvad kan du efterlade i det gamle år, der potentielt kan give plads til noget bedre i det nye år?

Lav en liste på et stykke papir. Med konkrete ting fx – Jeg efterlader babysvømning i 2022, jeg lader en bestemt relation til en veninde blive tilbage, jeg efterlader idéen om at der skal gøres rent engang om ugen (og byder nullermændene velkommen lidt længere i 2023). Eller/og med ting, der mere handler om mental energi – Jeg vil efterlade tankerne om, at min mave er grim, at min kæreste ikke elsker mig, skammen over, at jeg nogle gange kommer til at skælde mine børn ud, den dårlige samvittighed over (indsæt selv).
Pyt med, at du ikke lige ved, hvordan, det er ikke vigtigt lige nu.

Når du har gjort det, læser du den højt for dig selv eller for dem, du laver det her ritual med. Om det er din kæreste eller dine veninder, og så sætter du ild til den! Det kan være over håndvasken, i din Weber grill eller omkring et bål. Uanset, så afleverer du din listes indhold til universet. Siger pænt tak for denne gang til de ting og tanker, du lader blive tilbage. Og samtidig tænder du et lys for din egen energi og intention. Nyskabelser har brug for plads. Ild har brug for ilt for at kunne brænde. Og så er der vist kun tilbage at sige, Godt Nytår, mor.