18. oktober 2022
Skrevet af Mathilde Moyell, som er uddannet ICI neurocoach og mental træner.
“Lad være med at være sådan et rodehoved!”
“Du gør aldrig, hvad du får besked på!”
“Du er altid så doven!”
Jeg tror, de fleste af os genkender de her situationer. Når vi som forældre føler os magtesløse i stressede situationer. Vi mener ikke rigtig, hvad vi siger, og de fleste ved nok ikke rigtigt, hvilken effekt udsagnene kan have over tid. Men at gentage ord som “aldrig” og “altid” i en negativ kontekst, kan skabe et begrænsende mindset for dit barn, der muligvis bliver i deres underbevidste del af sindet, også i deres voksne liv.
Heldigvis er der værktøjer til at vi kan undgå udtalelserne, men der også kan reparere den skade, der måtte være sket.
Barnet og underbevidstheden
Forskning viser, at når vi fylder 6 år, er 90% af vores underbevidsthed allerede blevet dannet. Reelt set, betyder det, at 90 % af det, barnet har observeret, følt og mærket frem til denne alder, allerede her er arkiveret på den ‘tomme harddisk’. Fordi et barn i alderen 0-6 endnu ikke har udviklet et system til rationelt at afvise disse filer, er der en chance for, at både de positive og negative overbevisninger bliver lagret og danner base for et hav af handlinger resten af livet. Med mindre vi selvfølgelig tager fat i vores underbevidsthed, med et system som fx. mentaltræning, der kan overskrive de negative filer.
De fleste af os ved, at vi slægter vores forældre på, og at vi det vi har set i vores barndom og ungdom ofte gentager sig i vores eget liv, når vi bliver voksne. Det kan være positive ting, som rejselyst, en studieretning eller en kærlighed for en hobby fx. Men desværre er det ofte også den mindre hensigtsmæssige bagage der kommer med i vores voksne rygsæk.
Har du fx. som barn været udsat for mange skænderier i hjemmet, kan en konfrontation i det voksne liv ende med vred opførsel, fordi forældrenes adfærd er blevet kopieret og lagret i barnets underbevidsthed.
Det værst tænkelige scenarie er naturligvis de børn, der har været udsat for alkoholisme, vold eller anden traumatisk adfærd fra deres forældre, og som – i modsætning til hvad de ønsker – ender med at gentage denne adfærd som voksne.
Overskrivning af negative overbevisninger
Heldigvis når det sjældent til dette stadie, og her er det også vigtigt at sige, at jeg ikke har til sigte at få dig som forælder til at føle skyld og skam over skænderiet eller vredes udbruddet som er en del af de fleste familiers hverdag.
Vi er bare mennesker og den perfekte forælder eksisterer ikke. Derudover, er den gode nyhed, at det aldrig er for sent at ændre de negative overbevisninger i vores underbevidste sind. Vi kan transformere de negative overbevisninger ved at tænke på, hvordan vi formulerer vores daglige budskaber til vores børn, men også ved at bruge mental træning som værktøj. Begge er måder at hjælpe vores børn at træne deres selvværd ved at indsætte positive overbevisninger i deres underbevidsthed.
Selvværd vs. selvtillid
Når vi skal træne vores børns selvværd, er det naturligvis vigtigt at vide hvad forskellen er imellem selvværd og selvtillid. Selvtillid er vores barns handlinger – at man har tillid til sine evner og kompetencer og tror på at man alt. Giver du fx. ros og siger “nej, en flot tegning”, så roser du handlingen og vil dermed fodre selvtilliden.
Selvværd handler om dit barn som menneske, deres identitet og troen på at de er værdigfulde for sig selv og andre. Anerkender du deres arbejde med tegningen og taler til dem og ikke handlingen: “Kan se du hygger dig med at tegne”, vil du du fodre selvværdet positivt .
Udtalelser der vil fodre selvværdet både positivt og negativt(1):
Positive:
- du lærer hurtigt
- du er et klogt barn
- du kan lære alt
- du kan lege med alle
- liver et godt
- livet er nemt
- du er omhyggelig
- du passer godt på dine ting
- vi tror på det gode
- du er hurtigt til at tage tøj på
- du husker godt
- alle dage kan blive gode dage
- du vælger selv dit humør
Negative:
- du taler grimt
- du sjusker med tandbørsten
- du er altid for sent med lektier
- du levner altid
- du er unfair over for din lillebro
- du er træt om morgenen
- du spiser som en gris
- matematik er vist ikke dig
- du lyver
- du er doven
- du bliver altid uvenner med nogen
Spot dit barns overbevisninger.
For at implementere eller ændre dit barns overbevisninger, er det en god idé at observere og forstå, hvad deres overbevisninger er til at begynde med.
En god hjælp er at høre om de taler i absolutter (“altid”, “aldrig”), ikke-udsagn (“kan ikke”/“er ikke”), holdningsudsagn (“de er dumme”, “det er svært”), fordomme (“Kaj gør aldrig hvad han skal”) og generaliseringer (“du er hele tiden så…”).
At kunne spotte dit barns overbevisninger er godt ift. at:
– at vide, hvordan de påvirker dit barns trivsel
– at observere, hvordan de kommer ud i dine børns udsagn
– observere, hvordan du handler i disse situationer, så du kan ændre din vane
Implementering af gode suggestioner
Ofte kommer vi til at bekræfte og fastholde vores børn i deres overbevisninger ved at sige “du er altid så langsom…” eller “skynd dig nu”.
Men når du kender dem, kan du ændre, hvordan du håndterer dine børns udbrud fremover. Dette kan du gøre på to måder:
- ved at gentage barnets udsagn eller ændre rammen. Ved at gentage det, gør du det tydeligt for dit barn, hvad de siger, og vil gøre dem mere bevidst omkring hvordan de taler. Når du gentager det, er det dog vigtigt at gøre det med et undrende eller spørgende tonefald: “ER du dårlig til fodbold?”
- reframing er en anden effektiv måde at ændre barnets udsagn på. Med denne metode får de mulighed for at se det pågældende problem fra en anden vinkel. Siger de fx: “Jeg er altid så langsom” – svarer du ved at sige: “hvornår er ikke langsom?” eller “hvornår er du hurtig”? Ved at omformulere deres udsagn, sætter du spørgsmålstegn ved gyldigheden af deres oprindelige udsagn og kommer i stedet med et positivt forslag.
- man kan også udfordre udsagnet og sige “Hvor ved du det fra?” Siger de så “jeg ved ikke/kan ikke huske”, kan du udfordre igen ved sige: “Hvad hvis vi legede du kunne huske det”.
Mentaltræning – nøglen til en hurtig transformation
Alt imens du bruger gentagelse og reframing i dine daglige samtaler med dit barn, kan du ydermere hjælpe med at ændre dit barns trossystem ved at bruge mentaltræning. Mentaltræning foregår i “alfa-theta” frekvens bølgen i din hjerne – den samme frekvens, du vil befinder dig i lige før du skal sove eller meditere.
For børn fungerer neurotræning generelt meget godt om natten før sengetid. At tale dit barn ind i alfa-theta-stadiet gør du ved, at give dem en fysisk afspænding/kropsscanning med dit valg af ord, og på den måde sørge for, at sindet også er roligt. I modsætning til de fleste voksne kan børn opnå alfa-theta-stadiet relativt hurtigt, og du kan derfor starte mental træningen i det, vi kalder ‘det mentale træningsrum’ – eller med børn, det jeg vil gerne kalde “den mentale legeplads”.
Når du er på ‘legepladsen’, kan du finde på en historie, der falder i dit barns smag og gerne guide dem igennem forskellige scenarier. Lidt dit barn fx. af lavt selvværd, kan scenarier være, at dit barn bliver mødt af andre børn der smiler, eller står på en scene, hvor alle klapper – eller måske får de et kram fra en person, de normalt ville være bange for. Mulighederne er uendelige, og både ‘live’-versioner og ‘indspillede’ versioner plejer at være en succes, med den ekstra bonus, at de fleste børn falder i søvn.
Forælder eller træner?
De fleste børn kan godt lide at høre deres forældres stemme, da det giver trøst, men det vil også gavne det i det lange løb, da den rolige og positive stemme vil genkalde anerkendelse i den nuværende bevidsthedstilstand. For nogle forældre kræver det lidt mere knowhow og øvelse at bruge neurotræning (watch this space for webinarer og kurser), og til en start kan det at downloade præ-scriptede PDF’er eller forudindspillede filer fra en neurotræner gøre underværker. Jeg leverer neurotræningsfiler her, såvel som scriptede PDF’er, også snart vil figurere på moyell.dk.
Så husk – 3 trin at tage med herfra: Gentag, reframe & mentaltræn – dette er en god start, hvis du vil booste dit barns selvværd.
Mathilde Moyell er uddannet ICI neurocoach og mental træner og giver 1-1 coachings & konsultationer, foredrag og workshops. På hendes hjemmeside kan du booke sessioner og downloade mental trænings filer til både børn og voksne.
(1) Jørgen Svenstrup & Gitte Svanholm: Tro på dit barn
