Lost in translation med din teenager?

Hvem kender ikke den situation, hvor ens teenager virker fuldstændig umulig at komme i dialog med? Hvor vredesudbrud, aggressiv afvisning og surmuleri synes at være alt, der er i den kommunikation, og hvor man er lige på nippet til at give op? Måske ryger proppen faktisk af, og man deltager selv i dialogen på samme vis. Det er både forståelig og tilgiveligt, og vi ved jo godt, at det ikke er konstruktivt – og det kan faktisk også godt være anderledes.

af Karina Munk, Cand. Psych. Aut. Mentalt Overskud i Lyngby.

At kommunikere effektivt, vise at vi lytter for at forstå (og ikke for at finde fejl) og at vise den anden tillid, er tre grundlæggende forudsætninger for, at vi kan få en god kommunikation med andre – ikke mindst vores teenagebørn, som undergår så mange mentale og fysiske forandringer i deres teenageår, og derfor ikke altid har det store overskud til at være hverken pædagogiske eller i ordentlig kontakt med deres følelser.

Men hvad gør en kommunikation effektiv? Lad os tage udgangspunkt i hvad den ineffektive kommunikation er kendetegnet ved, så giver det andet sig selv.

• At være uklar og vag
• At mangle fornemmelse for andres ønsker og behov
• At basere beslutninger på tolkninger alene
• At være angribende, fastlåst og firkantet i holdninger og antagelser
• At tale og kropssprog ikke understøtter hinanden

Derfor fører den også nemt til misforståelser, forvirring, vrede, anklager, fremmedgørelse og fjendtlighed. Det er en kommunikationsform, der skader os selv eller andre og skaber afstand. Og det er det vi i særlig grad skal undgå i forhold til teenageren.

Under ombygning eller i en naturlig modningsproces

Lad os lige vende tilbage til, hvad det er for en virkelighed teenageren befinder sig i, og hvad vi som forældre eller omsorgspersoner hele tiden må have i baghovedet og påtage os af ansvar i den kommunikation.

Selv om forskningen og videnskaben på dette område (hjerneforskning, psykologi og sociologi) ikke er entydigt enige om, hvordan man kan forklare teenagerens svingende humør, tendens til risikofyldt adfærd, umodne forståelse for konsekvenser, tilsyneladende dovenskab og optagethed af at opfylde egne behov osv. osv. – husk dette er en generalisering og er naturligvis ikke lige udpræget hos alle teenagere – så er der dog en fælles forståelse for, at der er mange forhold der spiller ind i den periode og at det er komplekst.

Den populære udlægning, at der burde stå et skilt i panden på enhver teenager, hvor der står ”Under ombygning”, fordi hjernen – måske i særlig grad pandelapperne, som er en væsentlig del af hjernens kontrolcenter, som vi bruger til at få overblik, vurdere konsekvenser og styre vores emotionelle reaktioner med – endnu ikke er helt færdigudviklet, holder nok ikke hele vejen hjem, for vores hjerner er yderst plastiske og udvikler sig gennem hele livet. Så der er andre forhold på spil også.

Det, der er helt sikkert er, at vi som teenagere er udsat for en ganske betydelig hormonel påvirkning og forandring, der både har indflydelse på vores kropslige udvikling, emotionelle reaktioner, evne til at tænke klart og nøgternt (vores kognitive kapacitet) og ikke mindst vores psyke og selvforståelse. Hjerne, krop og psyke hænger uløseligt sammen og påvirker hinanden – og det gælder både for drenge og piger, at deres hormonbalance (testosteron, østrogener m.m., som begge køn påvirkes af) skal falde på plads i de år. At de skal lære en ny krop at kende og føle sig tryg i relation til den og deres hastigt opvågnende drifter.

Også de sociale relationer og en omgivende verden i hastig teknologisk og social udvikling, samt de mange krav, der (måske for tidligt) stilles til os i forhold til uddannelse, arbejdsliv, kæresteliv, relationer til venner og så videre, påvirker teenagerens verden meget. Vi udsættes med andre ord for rigtig mange forandringer i de år – og vi modnes og ønsker at tage ansvar og træffe egne beslutninger samtidig med, at vi bevæger os i ukendt land og med begrænset erfaring i bagagen. Derfor svinger vi, er fortvivlede, alvidende, har krudt i numsen eller det modsatte, er urimelige, tester grænser og må ind imellem søge tilbage til den trygge verden hos mor og far, for at tanke op.

Vær empatisk – træk vejret og meld ærligt ud

Alt dette skal vi hele tiden huske på i samspillet med vores teenagebørn. Vi skal møde dem med den forståelse og med stor respekt for, hvad det er for en proces, de er i. Jeg ved godt – som mor til to børn, der så sandelig har været gennem den proces – at det er svært og strækker vores tålmodighed til det yderste. Der er helt klart plads til at begå fejl for tyndslidte forældre, men det skal ikke forhindre os i at tilstræbe den ligeværdige, respektfulde og kærlige kommunikation, for det er den, der er fundamentet for at processen forløber mindre smertefuldt.

Derfor er det også populært sagt lidt lige som, når vi befinder os i en krisesituation i et fly – husk at tage din egen iltmaske på først, så du er i stand til at hjælpe dit barn – at vi som den voksne part skal tage vare på vores eget iltniveau (=ro i kroppen), så vi kan styre vores egen emotionelle reaktion, når vores teenager provokerer os til det yderste.

Så her kommer det første grundlæggende råd, så du undgår at fare i flint og dermed eskalere konflikten.

Når du kan mærke, at ’du er ved at koge’ indeni og din teenager igen har evnet at trykke på dine mest sårbare psykologiske knapper (for det kan de bare, det der) om ’ikke at være en god nok mor/far’, ’at du ikke fatter en skid’, ’at du er en fiasko som opdrager’, ’at du ikke er elsket’ og hvad ved jeg – så skal du trække vejret dybt, så du får ilt til hjernen og bragt dit adrenalin lidt i ro.

Tæl populært sagt til 10 – eller 78, om du vil. Fortæl det som det er. Fortæl din teenager, at du gerne vil snakke videre, men lige har brug for at få lidt frisk luft, tænke dig om, få ilt til hjernen eller hvad du nu siger uden at du sprogligt ’angriber’ din teenager. Altså ikke vredt og måske med volumenknappen skruet op: ”Du er jo ikke til at snakke med lige nu. Jeg går, så jeg kan få lidt frisk luft!” – det er et sprogligt angreb. Men snarere roligt og venligt: ”Jeg kan godt høre, at dette er svært. Jeg vil rigtig gerne tale videre med dig om det. Jeg kan bare mærke, at jeg har brug for at få lidt ro på mig selv og lidt ilt til hjernen, så jeg kommer igen”.

Så er det ikke utænkeligt, at svaret til dig er: ”Men jeg gider ikke at snakke med dig om det, så du behøver ikke at komme igen! ”. Og her bevarer du så roen og svarer roligt, ”det forstår jeg alt sammen godt, men jeg vil gerne snakke med dig” – og så trækker du vejret, går lidt væk og får ro på.

I din videre dialog kan du benytte dig af følgende 4 gode leveregler, som er konfliktnedtrappende og rummer et ægte ønske om at skabe forståelse. De virker naturligvis i enhver form for kommunikation, men de er særligt vigtige i forhold til ikke at optrappe en konfliktfyldt situation med din teenager, og til at få denne til at opleve sig respekteret, set og hørt.

Generelt betyder respektere ’at gense’ eller ’at lægge mærke til’ (fra latin: respectus). Når vi bliver respekteret bliver vi lagt mærke til og bekræftet i vores eksistens. Vi har betydning og oplever os som ligeværdige. Det modsatte er at overse – at blive ignoreret. Derfor skal du vise din teenager opmærksomhed i konfliktfyldte situationer og ikke blot ignorere og ’løbe væk’ fra situationen – vis, at du har modet og lysten til ’at være med din teenager’.

Undgå bebrejdelser, fortæl i stedet, hvad du har brug for

Bebrejdelser er ofte en tilsløring af underliggende behov. Du tager ansvar for dig selv og skaber en klar kommunikation ved at udtrykke dine behov klart. Husk at klarhed i kommunikationen er en forudsætning for, at den bliver effektiv og får budskabet frem.

Når du retter opmærksomheden mod den anden – til din teenager: ”Du er umulig at tale med og lytter overhovedet ikke til det, jeg siger” – fraskriver du dig ansvaret for dine egne reaktioner og tilslører i virkeligheden det, der egentlig foregår i kommunikationen (det der foregår ”mellem linjerne” populært sagt). Din teenager er kvik og kan ofte tydeligt fornemme alt det usagte og det kritiske i den kommunikation. Ikke noget at sige til, at de hidser sig op, fordi det er så svært at udtrykke med ord, hvad det er vi fornemmer ’mellem linjerne’, så det skal vi undgå.

Det er bedre at sige, at du har behov for at høre, hvad din teenager tænker om de krav, du stiller til ham/hende. At du har brug for at, I hver især giver hinanden tid og ro til at fortælle, hvad I gerne vil have af hinanden, så du kan føle sig sikker på, at I begge er blevet hørt. Det er ansvarlig kommunikation.

Så denne leveregler kræver af dig, at du hele tiden arbejder med at finde ind til, hvad dit underliggende behov er og at formulere det ansvarsfuldt, og at du husker at tale for dig selv.

Tjek din tolkning – og vis respekt for det svar, du får

Vi handler af og til på fejlagtige antagelser og forestillinger, hvilket er destruktivt for den gode kommunikation. Undersøg derfor så godt du kan, om du har forstået din teenager korrekt. Hvis du er i tvivl om, hvor du har den anden, så spørg! Respekter det svar, du får – bliver du i tvivl, så spørg igen!

”Når du siger, at du er træt af, at jeg altid spøger dig, hvordan du har det, så bliver jeg i tvivl om, hvad du gerne vil have mig til at gøre. Jeg kommer nemt til at bilde mig ind, at du gerne vil have, at jeg holder mig helt væk – og det kan jeg mærke, at jeg er bange for at gøre. Hvad er det du mener, når du siger sådan? ”.

Dette åbner dialogen og giver dig mulighed for at handle på en helt anden måde, end hvis du såret og i tvivl bare vælger at følge din tolkning og undlader at spørge mere ind til din teenager.

En meget almindelig medvirkende årsag til mange konflikter er misforståelser og overfortolkninger.

En sidegevinst ved at vise din teenager – gennem handling – at du tror på svaret er, at du fremmer ansvarsfølelsen hos denne. ”Jeg bliver i tvivl om du er tilfreds med den løsning, vi har fundet frem til – er du tilfreds med den? ” – ”Ja – ja – det er godt nok! ” – ”Godt, det er jeg glad for at høre! ”.

Det bliver langt sværere at indtage den modsatte holdning, når man lige har givet sprogligt udtryk for, at man er indforstået – og bliver taget alvorligt.

Denne leveregler kræver af dig, at du er opmærksom på at tjekke dine antagelser og tolkninger godt ud, når du er i tvivl om noget eller gerne vil forstå din teenager rigtigt. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Lyt for at forstå – og vis at du gør det

At flytte sit fokus fra sig selv til den anden er lettere sagt end gjort. Det kan være vanskeligt i dialoger, hvor du føler dig presset og der er noget på spil. Men det har stor værdi at flytte sit fokus med oprigtighed for at kunne forstå den anden. Specielt i situationer, hvor du mærker modstand eller modvilje i dialogen, er det frugtbart at ’gå med modstanden’ – undlad at argumentere imod – spørg i stedet ind til den andens behov, synsvinkel og ønsker.

Vis, at du lytter ved at gentage det, du har hørt, tjek dine tolkninger og anerkend, at den anden har dette synspunkt eller behov. At være lyttende og lydhør overfor andres synspunkter og behov, er ikke det samme som at være enig i eller bifalde dem. Du behøver derfor ikke være enig eller give udtryk for enighed, for at lytte oprigtigt.

Så denne leveregel handle om at være super bevidst om måden du lytter på. Lyt for at forstå – i stedet for at lytte for at finde fejl eller udelukkende lede efter modargumenter, som du kan bruge, når det bliver din tur til at tale.

Fremhæv ressourcer og det positive i situationen

Vær opmærksom på, at det vi oplever som negativt også har en positiv side eller et positivt aspekt – og fremhæv dette i dialogen.

Den ’stædige teenager’ er også bevidst om sine egne standpunkter og sit ret til at fastholde et synspunkt. Den ’dovne og lidt for afslappede teenager’ er også god til at lytte til sine behov for ro, fordybelse og restitution. Tro mig, dette er en evne som mange, der udvikler et lidt for stressende og hektisk liv, gerne vil kunne genlære. Den ’frække og uopdragne teenager’ er også ved at udvikle sin evne til argumentation og at stå på sin egen ret og så fremdeles.

Det er det, vi i psykologien kalder positiv omformulering. Det skaber en langt mere konstruktiv og imødekommende stemning i dialogen, at du også kan få øje på og italesætter de ressourcer, du ser og faktisk påskønner.

”Jeg sætter pris på, at du er så bevidst om, hvad du gerne vil og ikke vil, og at du faktisk holder godt fast i din ret til at sige ’nej’. Det er en god evne. Samtidig har jeg også brug for, at du forholder dig til mine argumenter ved at fortælle mig sagligt, hvad det er ved dem, du ikke synes holder vand”.

At arbejde med sin kommunikation og at skabe et anerkendende og behageligt samtaleklima er en livslang proces. Det er overhovedet ikke nemt i forhold til en teenager, og det er heller ikke meningen, at alt skal blive fryd og gammen og foregå eksemplarisk. Det skulle bare gerne hjælpe os til at undgå alt for tilspidsede situationer, skabe grobund for god læring for alle og at vi kommer ’tættere på hinanden’.

Der vil ryge nogle finker af fadet ind i mellem – det er naturligt – men du vil også undgå alt for voldsomme og destruktive konfrontationer, hvis du hele tiden er bevidst om dit ansvar og arbejder på at udvise omsorg og respekt i din kommunikation med din teenager. Klap dig selv på skulderen, hver gang det faktisk lykkes.

Og hvem ved, måske din teenager ligefrem lærer noget frugtbart om at kommunikere af dig.