Image

Min baby har ekstrem torticollis

28. marts 2022

Jeg kender ingen hvis barn har haft torticollis

Jeg kender ingen hvis barn har haft torticollis. Jeg aner ikke, hvad andre har gjort i samme situation. Jeg ved bare, at den offentlige hjælp har været ringe og at vi har brugt mange penge på private behandlere, for at afhjælpe smerter og immobilitet hos vores datter, da vi gerne vil undgå problemer senere i hendes liv.
Min barsel har været alt andet end hyggelig. Jeg er så bange for at lave noget som helst med hende, da jeg ikke “bare” kan putte hende hvor som helst. Det har faktisk været en lorte barsel indtil videre, hvor jeg også har haft mit første angst anfald nogensinde.
Jeg har virkelig brug for at snakke med andre mødre, som har stået i samme situation. Ingen andre kan relatere til det, vi har været igennem. Hvordan har de håndteret det? Hvordan har deres forløb med deres barn været? Hvordan er det i dag?

Vores nyfødte datter var smeteforpint

I august 2021 fødte jeg en dejlig, sund og rask datter. Min mands og mit første barn. Det var en UK vaginal fødsel, som gik helt fantastisk. Vi havde forinden været til to vendingsforsøg, som mislykkedes. Vores datter rykkede sig ikke en millimeter, hun sad godt fast. Jeg blev grundigt informeret om både planlagt kejsersnit, UK vaginal fødsel og akut kejsersnit. Jeg valgte selv at føde vaginalt, hvilket jeg absolut ikke fortryder. Jeg havde en virkelig god fødsel, både min datter og jeg havde det godt under hele fødslen.
Ca. 2 uger efter fødslen ligger vi mærke til, at vores datter virker smerteforpint og kan ikke dreje hovedet til højre. Ydermere finder vi en bule på hendes højre side af halsen på størrelse med en golfbold samt hun har lidt svært ved at amme. Vi kontakter den private ammevejleder, jeg har gået hos i forbindelse med modnings akupunktur. Hun genkender straks alle tegnene på torticollis som følge af at vores datter har ligget i UK stilling længe samt stramt tunge- og læbebånd. Hun sender os videre til en osteopat med speciale i babyer.
Dagen efter tager jeg akut til egen læge med vores datter da hun har ekstremt ondt i nakken. Lægen genkender også torticollis og henviser os til børneambulatoriet på Hvidovre Hospital. Sundhedsplejersken ser vi på tredje dagen som også kan se den negative udvikling og som får konsekvenser for symmetrien af vores datters hoved.
Nu er lavinen startet og fra vores datter er ca 2 uger gammel og til nu, snart 7 måneder, har vi været forbi et hav af sundhedsprofessionelle inkl. kiropraktor, hvor vi stadig går, fysioterapeut, ergoterapeut, ØNH læge osv osv.

Udover det havde hun ekstrem aftenuro fra hun var ca. 3 uger gammel til 8 uger. Smerte gråd 5-6 timer i træk hver eneste aften uden vi kunne gøre noget. Det er det værste jeg nogensinde har oplevet i mit liv.

Oveni det fik min mand corona, uden at smitte min datter og jeg, så han blev isoleret.

Vi spoler tiden frem til nu, knapt 7 måneder gammel. Min datter hader barnevogn, vikle, bæresele o.lign. Vi kan ikke “bare” gå en tur. Samtlige lure putter jeg på pilates bold, da hun ellers ikke kan finde ro i kroppen, hvor hun sover i slyngevugge om dagen og bed side med amning om natten.
Mit bækken gør stadig ondt, men hvornår skal jeg lige træne det?
Hun er glad i dag, men har stadig ondt. Vi går stadig til behandlere, da hun knapt kan ligge på maven og løfte hovedet uden hun er smerteforpint.
Jeg føler at jeg skal holde sammen på det hele. Med mit ikke-eksisterende overskud.
Jeg lider i øvrigt af kronisk hovedpine for lige at toppe den.
Jeg kender ingen hvis barn har haft torticollis og jeg håber virkelig at der er nogen i Momunitys netværk som har været igennem det samme som os!
Min mail er ninajensen09@gmail.com, og du må hjertens gerne skrive til mig!

Fakta om Torticollis

Torticollis er en akut opstået tilstand med skæv og foroverbøjet stilling af nakken. Det kan opstå ved spædbørn og småbørn, typisk efter en svær og hård fødsel. Det kan ligeledes ses ved større børn og unge mennesker efter en forstrækning eller uheld med nakken.

Skriv en kommentar

Der er ingen kommentarer, hvad med at skrive først?

Seneste artikler