Mærker du også January Blues?

Årsskiftet kan være en svær tid for mange mødre.
Vi reflekterer lidt ekstra, mærker efter og manifesterer det nye år.

Vi mødre har haft en travl og festlig måned i december, som giver et ordentlig bagslag i januar. Mørket og kulden omslutter os. Januar kan være en dyb, melankolsk og grå tid 

Hvorfor rammer January blues os så hårdt? Vi har snakket med Psykolog, Julie Aasbjerg Andersen, som generelt oplever, at mange flere danskere har det psykisk værre i vinterhalvåret. Flere oplever mere tristhed, manglende energi og overskud.

Hvorfor bliver vi ramt i januar?

Julie oplever, at mange har haft det svært længe, hvis de rammes hårdt af january blues.

De har skubbet tankerne væk og fokuseret på julen og ferien. Så rammer januar med koldt, gråt vejr, måske bristede forventninger om fryd og gammen i ferien. Kvinderne har været en smule stressede inden, og når de så er tvunget til at holde juletraditionerne i live, død og pine være glade og skabe god stemning – for ikke at nævne sprød flæskesvær, ja så knækker filmen.

I januar er der mørkt, og vi har ingen julelys at fokusere på. Måske har vi endda udsat os selv for en slankekur, eller sukkerafvænning, hvilket ikke altid bidrager til det gode humør. fortæller Julie.

For mange mennesker ligger der store udgifter i januar, og pengene blev måske brugt på julen. Der er meget langt til sommerferien, og vi må heller ingenting pga. Corona. Januar er den måned flest bliver skilt, så det siger nok noget om, at mange har holdt ud, håbet på bedring i julen eller lign.

Hvad oplever du typisk i din klinik? 

Først og fremmest er januar en af vores travleste måneder. Det kan der være mange grunde til, men i min psykologpraksis ser jeg bestemt nogle af de samme tendenser år efter år. I januar får vi mange henvendelser fra personer, der oplever symptomer på depression, overbelastning, stress og angst. Mange har konflikter i nær familie, som er blusset op i julen, flere har parforholdsproblemer, og konfliktniveauet er højt.

Alligevel er det positivt, synes jeg, at folk tør tage kontakt til mig og starte en dialog om, hvordan de får det bedre. Respekt for at gøre det, selvom overskuddet er lavt. Jeg bliver lige imponeret hver gang, når folk kommer ind ad døren og fortæller deres historie råt og ærligt, og vi kommer ind til livsnerven. For der er heldigvis håb og lys forude. Der er en masse, man kan gøre, hvis man har det skidt. Alene det at få sat ord på tanker og følelser ærligt gør en kæmpe forskel.

Hvad kan man selv gøre?
WHO og Sundhedsstyrelsen definerer mental sundhed som en trivselstilstand, hvor man er i stand til at udvikle og udfolde sine evner, bidrage til fællesskabet, indgå i sociale relationer samt håndtere belastninger (who.int). Heri ligger svaret til, hvordan man kan tilrettelægge strategier til at få det bedre.

Det er individuel, hvad der skal til for at få det bedre, og jeg vil til enhver tid anbefale at tage en snak med egen læge eller en psykolog om, hvordan man har det. Det kræver ikke forberedelse, og man skal hverken komme med overblikket, en færdig problemformulering eller makeup. Kom som du er, i hyggetøj med nougatpletter på alle lodrette vinkler – face2face eller online.

Vi fagpersoner kan nemt vurdere graden af mistrivsel, lave en skræddersyet plan, og så er vejen til at få det bedre kortere. Hvad man selv kan gøre afhænger af ens overskud til at gøre noget ved situationen. Det er nemlig ofte det, der mangler. Man orker ikke at gøre noget, selvom man godt ved, hvad der hjælper! Google er lige ved hånden, og det er oplagt at finde en masse gode svar. Men hvad nu, hvis man bruger alt sit overskud på familie og job, og der så ikke er mere tilbage? Så er mit bedste råd: Tal med en ven… Hvem kender du, der er sød? Start en lille samtale om, hvordan du har det. Og så skal du gå tur i 5 min. hver dag udenfor. 5 min. er nok. Det er flot, hvis du kan gøre det for dig selv.

De gode råd, hvis du mærker January Blues

Til de ambitiøse kommer lidt flere her gode råd her, men lov mig det ikke giver dårlig samvittighed – din energi kommer igen. Om ikke andet så til foråret.

1. Vær åben: sig til dine omgivelser, at du ikke har så meget overskud lige for tiden.
2. Brug din sparsomme energi fornuftigt: brug den på dig, mindst 5 min hver dag. En kop te, en meditation, en gåtur uden formål.
3. Skriv taknemmelighedsdagbog:  Hver dag skriver du gode ting ned. Ja det er okay, det er påtaget, fake it. Du skal tvinge din hjerne til at finde på og holde fast i det gode.
4. Planlæg hyggelige ting – hvad vil du gerne lave i årets løb? Ferier, oplevelser, find noget at se frem til.
5. Motion – det ved du godt, men ved du, at motion er den faktor, som har allerstørst betydning for vores psykiske helbred? Der skal ikke meget til viser undersøgelser. Pulsen op tre gange om ugen i 20 min., så er den hjemme.
6. Hold fast i dine rutiner.
7. Prøv ikke at tænke for meget over tingene – paradoksalt nok ja, det er psykologens anbefaling, men din hjerne er sikkert træt, så du må lade tingene ligge. Har du problemer du skal tænke på og løse, så afgræs tiden, du bruger på dette. Fx max 1 time hver dag, og så slut.

Hvis det hele er for meget op ad bakke, så giv mig et ring, du er hjertens velkommen.

Mange hilsner Julie

www.mentaltoverskud.dk