Kan du mærke julens stress komme snigende?
Hvornår er julestress et problem?
Har du prøvet, at:
– købe for mange gaver ind, fordi du mistede overblikket undervejs i december?
– finde en pose med julegaver en måned efter jul?
– få dårlig samvittighed over, at dine nissedrillerier ikke er gennemtænkte eller sjove nok?
– se et luciaoptog, hvor dine børn ikke var med?
– skælde familien ud, hvis de ruller pebernødderne i forskellige størrelser?
– råbe vredt ud i huset – NU HYGGER VI OS SGU!
Ja vi kunne jo blive ved. De fleste kan nok sætte kryds ved et par af ovenstående, og det er komisk, men jo egentlig også lidt tragisk. Julen skal være hjerternes fest, og alligevel er det også den tid på året, hvor mange oplever en ubehagelig trykken for brystet. Måske er det økonomien der bliver spændt ud, måske er det stemningen i huset, som bliver anspændt. Hvornår er julestress et problem?
Vi har spurgt psykolog Julie Aasbjerg Andersen, hvad hun tænker om julens trængsel og alarm. Hun driver virksomheden Mentaltoverskud.dk og møder mange alvorligt stressede mødre i sin praksis – også i julen.
Dråben, der får bægeret til at flyde over
Julie forklarer, at julestress kan gå hen og blive et alvorligt problem, men at det kommer an på, om du er stresset i forvejen. Julen slutter og har således en “deadline”. Det er okay at være presset/travl i kortere perioder, det kan krop og psyke godt holde til. Er vi mødre stressede i forvejen, og fortsætter dette efter juletiden, kan det være et problem. Stress gennem længere tid kan føre til alvorlige fysiske problemer, og kan medføre psykisk sygdom.
Du skal kigge efter tegnene
Stress rammer først vores hjerne – de kognitive funktioner (hjernens dirigent). Det handler om evnen til at huske, få overblik, at koncentrere os, at organisere og planlægge ting, holde opmærksomhed mv. fortæller Julie.
Her er de fysiske, psykiske og tankemæssige tegn på stress:
- Fysiske tegn kan være spændinger i kroppen, indre uro, kvalme, ondt i maven, nedsat immunforsvar, diarré mv.
- Psykiske tegn på stress kan være: tristhed, dårligt humør, kort lunte, angstfølelse, utilstrækkelighedsfølelse, irritabilitet mv.
- Tankemæssige tegn kan være: nedsatte kognitive funktioner, tankemylder, øget bekymringstendens mv.
Momunitys råd til dig!
Hvordan håndterer du så en lettere julestress?
Du er garanteret din egen værste fjende, fordi du sætter barren for julens udskejelser højt? Har vi ret? Så spørg lige dig selv igen, hvor vigtigt er det egentligt, at du…
- Pynter op, så det ligner Magasin inden 1. dec.?
(Måske kan I lave julepynten undervejs i december sammen – grankogler pynter også i vinduet, hvis I kan finde sådan nogle på parkeringspladsen på vej i børnehaven) - Laver små nissebreve, juledrillerier og kalendergaver 24 dage i december – til flere børn? (Adventsgaver er også fine og måske vil bedsteforældre eller andre familiemedlemmer gerne bidrage)
- Finder på betænksomme, store og unikke julegaver til alle i familien?
(Få fat i ønskelister og sæt så 2 timer af til indkøb på nettet en aften, hvor du ikke putter ungerne. DBA har virkelig meget pre-loved legetøj eller elektronik, som du måske kan få fingrene i. Det er godt for pengepungen og miljøet. Sig venligt men bestemt nej til at købe gaverne for bedsteforældre, søskende mfl.. Bed dem i stedet ringe til dine børn for selv at høre, hvad de mon ønsker sig til jul) - Deltager i alle de julearrangementer, som I bliver inviteret til?
(Det sociale liv fortsætter ind i det nye år. Vælg arrangementer fra, som kan udskydes eller vente til et senere tidspunkt.)
Du har sikkert allerede gættet vores råd til dig
”Sænk barren for pokker MOR”!
Spring over hvor gærdet er lavt. Snyd, stjæl, lyv! (Ej måske ikke de sidste tre), men sørg for at de fleste juletraditioner, giver dig positiv energi. Julehyggen opstår altså bedst, hvis den kærligt bliver drysset ud over familien af en glad mor med overskud på julekontoen. Småkagerne du så møjsommeligt selv har bagt, smager kun godt, hvis du rent faktisk har hygget dig med at bage dem. Karen Wulff er også pisse dygtig i et køkken, hvis du har mere brug for at slappe af og komme tidligt i seng.
Hvis du oplever stress i den mere alvorlige afdeling
Hvis du har haft tegn på stress gennem længere tid, og du ikke formår at få bugt med det (ofte grundet manglende mentalt overskud, eller fordi du er for travl), så anbefaler Julie, at du søger læge. Din læge kan screene dig for stress, angst og depression (som personer med længerevarende stress ofte får). Du kan sammen med lægen vurdere hvad der kunne hjælpe dig. Nogle af mulighederne er:
- Sygemelding fra job
- Prioritér din tid skarpt
- Fortæl andre hvordan du har det
- Psykologsamtaler
- Tving dig selv til at slappe af fx med meditation eller musik
Hvis du vil i kontakt med Psykolog Julie Aasbjerg Andersen:
Vi er alle mødre i samme båd op til jul. Hør og se vores juleslasker af en musikvideo her:
Her er – Mors nye julevilkår!