
For mange kvinder er underlivsproblemer efter fødsel forbundet med usikkerhed, frustration og ofte også stilhed. Det er stadig et område, der kan føles tabubelagt, og hvor det kan være svært at finde nogen at spejle sig i.
Samtidig oplever mange, at deres gener ikke altid bliver mødt eller anerkendt i sundhedssystemet. Man får måske at vide, at det er “helt normalt”, uden at få konkret hjælp til, hvad man faktisk kan gøre.
Men selvom noget er almindeligt, betyder det ikke, at du skal acceptere det som din nye hverdag.
Denne artikel er udviklet af en specialiseret GynObs fysioterapeut Camilla Hofman Hansen, indehaver af Klinik for kvindekroppen.
Hvad er underlivsprolaps
Underlivsprolaps, også kaldet nedsynkning af underlivsorganer, opstår når bækkenbunden eller bindevævet mellem underlivsorganerne er blevet svækket, ofte efter graviditet og fødsel.
Det kan betyde, at blære, livmoder eller endetarm bevæger sig nedad og giver symptomer som:
-
Tyngdefornemmelse i underlivet
-
Følelse af noget der “falder ned i skeden” eller at underlivet falder ud
-
Bulefornemmelse i skeden, som om der sidder en tampon eller andet
-
Ubehag ved fysisk aktivitet
-
Problemer med blære eller tarm
Det kan påvirke både din hverdag, din træning, dit overskud og din følelse af at være tryg i din egen krop.
Du er ikke alene og der er noget du kan gøre
Hvis du har eller har mistanke om underlivsprolaps, er det vigtigt at vide, at der findes flere behandlingsmuligheder som ikke handler om operation.
Forskning viser, at konservativ behandling kan reducere symptomer og forbedre livskvaliteten i ganske høj grad.
Hvad der er det rigtige for dig, afhænger blandt andet af:
-
Dine symptomer
-
Hvor meget det påvirker din livskvalitet
-
Din livsstil
-
Dine mål og ønsker
Hvad hjælper ved underlivsprolaps efter fødsel
For de fleste kvinder er første skridt en målrettet og tryg genoptræning, kombineret med basale tilpasninger i dagligdagen. Nedenfor skitseres vigtige elementer i konservative tiltag.
Træning af bækkenbunden
-
Bækkenbundstræning kan i mange henseender mindske symptomer i underlivet ved at øge støtten til underlivsorganerne
-
Derudover kan aflastning og afspænding af bækkenbund og underlivet være relevant for at mindre symptomer
-
Det er vigtigt at vide, at du ikke skal stoppe med at være aktiv. Der er ikke noget, der tyder på, at almindelig træning og bevægelse forværrer en underlivsprolaps.
-
Træning kan kræve tilpasninger, så det ikke forværrer symptomerne.
Reduktion af belastning
-
At mindske det nedadgående pres mod bækkenbunden er centralt
-
Det handler blandt andet om vejrtrækning, løfteteknik og daglige bevægelser
-
Det er blandt andet vigtigt ikke at holde vejret under belastning.
Gode toiletvaner
-
Forstoppelse kan forværre symptomer i underlivet ved underlivsprolaps
-
Langvarig forstoppelse kan svække bindevævet
-
Det er endvidere vigtigt, at arbejde med både tømning af blære og tarm med gode toiletvaner og tømningsstrategier
Støttepessar
-
Et støttepessar er en lille silikoneenhed, der indsættes i skeden
-
Den giver ekstra støtte og kan reducere gener i hverdagen
Operation
-
Operation kan være relevant i svære tilfælde
-
Det overvejes typisk, hvis andre behandlinger ikke har haft tilstrækkelig effekt
Det svære er ofte at vide hvor du skal starte
Mange kvinder oplever, at de står alene med deres symptomer.
De googler. De prøver lidt øvelser. De holder igen med træning af frygt for at gøre noget forkert. Og midt i det hele kan det være svært at finde en tydelig retning. Det er netop her, den rette viden og vejledning gør en forskel.
Et trygt sted at starte din genoptræning
Hvis du ønsker hjælp til at forstå din krop og arbejde målrettet med din bækkenbund, kan du starte med et struktureret forløb.
Stærk Mor – Bækkenbund er et online program udviklet til kvinder efter fødsel, som oplever gener som underlivsprolaps eller ønsker at forebygge det.
Forløbet giver dig:
-
Viden om underlivsprolaps og hvad der sker i kroppen
-
Konkrete øvelser til bækkenbund og resten af kroppen
-
Guidning i hvordan du træner trygt og effektivt
-
Redskaber til din hverdag så du mindsker belastning
-
En følelse af retning og kontrol over din situation
Du kan læse mere og få adgang til forløbet her:
https://www.develobaby.com/da/shop/staerk-mor-baekkenbund/
Et MaMaMesh medlemskab giver 15% til forløbet.
Du fortjener at tage dine symptomer alvorligt
Selvom underlivsprolaps er almindeligt efter fødsel, er det ikke noget, du bare skal lære at leve med uden hjælp.
Din krop har været igennem noget stort. Og den fortjener støtte til at blive stærk igen.
Du kan finde mere viden om kvindekroppen og behandling efter fødsel her:


