Kvinder på flugt – Familietræning og hygge /Furesø

MamaMesh’s Mandagsdamer i Furesø samler ind til kvinder og børn på flugt i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp.

Søndag d. 5. november afholder Dansk Flygtningehjælp landsindsamling med fokus på kvinder og børn på flugt.

Tid & Sted: Gymnastiksal på Stien Kultur og Aktivitetscenter, Paltholmterasserne 1, 3520 Farum

Denne dag vil vi i Furesø gerne støtte på en hyggelig og aktiv måde. Derfor inviterer vi til formiddagstræning med fokus på dejligt samvær, fysisk aktivitet og masser af smil.

Formiddagen består af en times fysisk træning, hvor hele familien kan være med. Derudover vil der være mulighed for at købe et stykke kage og et glas saftevand til et mindre beløb.

Der er også tegneaktivitet for alle børn, hvor man kan tegne sit drømmehjem og lave sin egen lille indsamling.

Barnet kan samtidig vinde tegnekonkurrencen, som afgøres til december på Louisiana museets Børnehus. I år bliver vindertegningerne udvalgt af dommerne Katrine Bille, Simone, Julie-Elsebeth og tvillingerne Mikkel og Emil Trier.

Deltagelse i træning er donationsbaseret, og du vælger selv hvad du vil/kan give. Alle donationer går til Dansk Flygtningehjælp og kvinder og børn. Så tag familien og naboen under armen og vær med til en dejlig formiddag og støt et kærligt formål.

OBS! Hvis du ønsker at donere en kage el. lign. til dagen, tager vi imod med kyshånd.

Tilmelding på Facebook begivenheden

Følg indsamlingen her (Støt med MobilePay 541051)

Dato

05. nov 2023
Udløbet!

Tid

10:00 - 12:00

Skriv et svar