15. oktober 2022
Skrevet af Mille Skjold Madsen, Redaktør på magasinet Økonomista.
Kender du det, at du ikke har overblik over, hvor pengene forsvinder hen? Så kan det være, at du skal kigge på et zero-based budget. Det går i al sin enkelhed ud på, at man øremærker alle sine penge til forskellige poster, så man netop ender i et 0 til sidst. Det betyder ikke, at du ikke har nogen penge, men at du bliver bevidst om, hvad alle dine penge går til.
Zero-based budget kan være en rigtig god måde at få overblik over, hvad du bruger dine penge på nu – og hvordan du gerne vil bruge dem fremadrettet.
Det store overblik
Det her er det vigtigste, men også det sværeste punkt for det kræver, at man ser økonomien i øjnene og går igennem sin netbank.
Start med at tjekke lønsedler – hvor mange penge går ind på kontoen? Regn også børnepenge og andet tilskud med.
Udgifter – hvad har du af faste udgifter? Her kræver det, at du går din konto igennem de sidste 12 måneder og ser, hvad du betaler månedsvis, kvartalsvis, halvårligt og årligt.
Nu ved du, hvor meget der går ind på kontoen og hvor meget der går ud
Gæld
Få et overblik over, hvad du skylder; lån, kassekredit, overtræk etc. Find eventuelt ud af om du måske kan samle lånene i dit pengeinstitut og få en lavere rente. Du kan præsentere en plan for at afdrage, hvor du vil afdrage mere mod at få det samlet. Her vil det være en rigtig god ide at komme med en budgetplan, men det kommer vi til i indlægget.
Det daglige budget
Efter du har regnet ud, hvor meget du har til rådighed efter alle regninger er betalt, så skal du til at finde ud af, hvad dit rådighedsbeløb er. Og i stedet for bare at sige “så har jeg 12.000 kr” efter alle regninger er betalt, så er det her zero-based budget skal i værk.
Du skal nemlig fordele alle pengene ud på poster, så du bliver bevidst om, hvad de skal bruges på.
Jeg har selv flere konti i min bank – en jeg kan hæve på og resten er konti uden kort til, men når jeg så skal bruge penge fra en af konti, så overfører jeg til det, jeg kalder min forbrugskonto.
Et zero based budget kunne være:
Forbrugskonto (mad, husholdning, benzin, diverse) – den hvor der er kort tilknyttet.
Budgetkonto (regninger, buffer til uforudsete udgifter)
Rejsekonto (opsparing til ferie)
Jul & Gaver (opsparing til jul og gaver)
Lommepenge (det kunne være til tøjkøb, restaurantbesøg, skønhedsprodukter etc)
Bolig (hvis du ejer, så kan det være til forbedringer på boligen, men det kan også være til køb af møbler)
Børnekonto (dette er ikke en børneopsparing, men en konto hvor du fast kan sætte penge ind til køb af vintertøj, gaver, oplevelser)
Opsparing (denne kan være en konto, men det kan også være flere. Fx opsparing til konfirmation, bryllup, udbetaling på hus etc).
Hvor meget skal der stå på hver post?
Når du har opsat de fordelingsposter du vil have – for de kan meget vel se anderledes ud end mine – så kan du begynde at se på, hvor meget der skal være på hver post. Og du behøver ikke tage en beslutning, der varer for evigt. Prøv at sæt nogle penge ind på hver af posterne og revurder så efter 1 måned, 3 måneder og 1 år. Måske bruger du ikke penge på tøj, men elsker at gå på restaurant og så skal den have sin helt egen post? Det kan også være du finder ud af, at du er meget mere motiveret til at spare op til en rejse end nye møbler til stuen. Jamen, så er det din økonomiske prioritering, og den må gerne ændre sig undervejs.
Du vil desuden med dette budget blive bevidst om, hvor meget du egentlig bruger på hver post. For hvis du har sat 4.000 kroner af til mad og går over hver måned, så skal pengene jo komme fra en af de andre poster og så må du enten ændre dine økonomiske prioriteringer eller gå mere ind i at prøve at holde budgettet.
BONUS-TIP: Hvis du er vant til at have et højt forbrug og i lang tid ikke har haft overblik over, hvor pengene forsvinder hen, så er min erfaring, at det er en god ide at sætte nogle af posterne som husholdning og lommepenge lidt højere i starten og så langsom arbejde dem længere ned (hvis det er dit mål). Når vi sætter vores mål for ambitiøse i starten, så er vi mere tilbøjelige til at falde i og ikke fortsætte med det. Det vigtigste er at komme i gang med at prøve sig frem.
Hvad hvis jeg har penge til overs, når jeg har lavet mine poster?
Pointen med zero-based budget er, at du ikke skal have penge til overs. Dit rådighedsbeløb skal gå i 0, når du har fordelt ud på madkonto, opsparing, ferie etc. Prøv derfor at revurder om du skal spare mere op, betale mere af på gæld.
Hvad hvis jeg går i minus, når jeg lægger mit zero-based budget?
Så skal du kigge endnu engang på budgettet. Hvor meget går du over og hvor mange penge mangler der til, at du kan prioritere det du drømmer om? Hvis du finder du af, at du med dit nuværende indkomstniveau ikke har råd til at spare op til ferie fx, så kan det være du skal kigge på om du kan sænke dit madbudget, købe mindre tøj, aflyse tv-pakken etc. Ideen med et zero-based budget er, at du bliver bevidst om, hvad du gerne vil bruge dine penge på, og de færreste af os kan desværre prioritere det hele. Derfor må du kigge på, hvad du kan undvære i dit budget for at få andre ting til at gå i opfyldelse.
Hvad så med den gæld?
Når du har fået skabt et overblik over, hvad du har til rådighed, hvad du skylder og hvordan du vil bruge dit rådighedsbeløb, så skal du finde ud af, hvordan du vil blive gældsfri (hvis det er dit mål med at få overblik). Det er meget forskelligt, hvad man skal gøre, så det er svært at komme med et råd der er one-size-fits-all. Men en god ting vil være at prøve at få samlet en del mindre klatgæld, få genforhandlet sine forbrugslån, så du måske kan få en lavere rente eller en bedre afbetalingsplan. Det kan også være du selv skal prøve at kigge på om du kan afdrage mere. Men uanset hvad du gør, så er det vigtigt at tale med nogen om det.
Det kunne fx. være din bankrådgiver, en frivillig gældsrådgivning eller en uvildig rådgiver, som arbejder uafhængigt af en bank. Nogle gange kan det også være en god ide at tale med sin familie, en veninde eller nogen du er tryg ved.
Og så lige til sidst
HUSK! Når du arbejder aktivt med din privatøkonomi er noget, som du skal have med dig hele tiden. Lidt ligesom, at man ikke lægger en kostplan for en livsstilsændring, men så efterfølgende ikke kigger på den. Derfor skal du heller ikke være bange for at ændre på det, som du planlægger.
Den vigtigste del af din økonomiske rejse er at blive bevidst og træffe aktive valg for dine penge.
