26. april 2022
Ja, du læste rigtigt, det er nemlig sådan det er herhjemme. Det er ikke ofte at man hører om det, og det synes jeg er en fejl. For hold nu op, hvor jeg synes det er svært, som kvinde.
.. At blive “afvist” gang på gang.
.. Ikke at få opfyldt et helt basalt behov.
.. Ikke at føle at man bliver set.
.. Ikke at blive kærtegnet.
.. Ikke at få udløst en masse endorfiner og oxytocin så jeg føler vi er forbundet og hører sammen.
Jeg har efterhånden fundet ud af, at det nok er mere normalt end man tror. Man hører altid om at det er kvinden der ikke har lyst til sex, at det er kvinden der har hovedpine, at det er fordi kvinden er fyldt op af dagen/børn/gøremål osv. Men altså det sker sgu også for mænd. Og det er SÅ vanvittigt frustrerende at være kvinde i sådan et forhold. Alle de tanker der kommer op i hovedet når man bliver afvist, når ens mand ikke har lyst til sex; straks forbinder man det med en selv.
Måske er det noget jeg gør? Noget jeg ikke gør? Har jeg taget på? Gør jeg det ikke godt nok?
Og nej det gør måske ikke noget de første ti gange måske, men når man gang på gang ikke får det man længes efter, så bliver man frustreret. For er det egentlig normalt for en mand ikke at have sexlyst? Eller ihvertfald en meget lille sexlyst? Vi hører ofte fortællingen at det er mændene som brokker sig. Men hvad med den omvendte situation? Hold op hvor har jeg ofte følt mig alene, ingen af mine veninder kender til det. I så fald er det ikke noget de fortæller om.
Mange gode råd er kommet frem gennem tiden: kan du ikke bare pille lidt? Lege lidt med den? Sige du har lyst til sex? Eller den gode gamle; ”sut den op fra slap”. Men NO, no, no.
Der går min personlige grænse. Og som tiden går så bliver det en ond cirkel, hvor jeg til sidst slet ikke gider forsøge at gøre noget som helst. Og det kommer der heller ikke meget sex ud af..
Herhjemme kan der godt gå mellem 4-7 mdr. imellem at vi har sex. Eller nogen form for intimitet. Ja, i læste rigtigt, så lang tid går der ofte. Det er slet ikke nok for mig. Meget langt fra. Men hvad hulen gør man?
Som kvinde uden lyst kan man i det mindste ”lægge røven til” og gi’ manden de 2 min det så tager, men det er godt nok svært når det den anden vej rundt. Vi har været i parterapi og sexolog, det hjalp den tid vi var der, og så stoppede det igen. Ærligt så kan man godt føle at man bliver sindsyg.. Men jeg elsker min mand og vi er så gode til alt andet. Det med at have sex og huske på hinanden, det er noget vi arbejder på!
Indlægget er udtryk for skribentens egne personlige oplevelser.
