22. juni 2022
Det er et stort tabu at snakke åbent og ærligt om de udfordringer, som foregår ”sydpå”. Ikke desto mindre har flere end du tror samme udfordringer som dig, hvis du tumler med underlivet efter fødsel. Vi mødre joker måske lidt med, at vi ikke kan hoppe på trampolin, men oftest har udfordringer med inkontinens og indre skader efter vaginal fødsel meget større konsekvenser for mødre i deres dagligdag og samliv.
Vi har talt med flere mødre, som gerne vil fortælle om deres underliv. De understreger, at det er enormt tabubelagt og ensomt at gå rundt med selv.
Anonym mor til 2
Hvilke udfordringer har du med dit underliv, efter du har født dine børn?
Mine fødsler var gode. Hurtige og jeg skulle ikke sys, men jeg blev ikke undersøgt ordentligt indeni. Min højre muskel var sprunget. Den muskel mangler nu. Så når jeg holder et knib, mangler min ene side at “følge med”. Det hele blev meget værre, fordi jeg kort tid efter min sidste fødsel begyndte at træne rigtig hårdt. Jeg sagde til træneren, at jeg følte, der var noget, som faldt ned. Det gjorde der ikke sagde hun, men det var uvidenhed fra hendes side. Jeg fik nok også en lille prolaps i min væg mellem tarm og skede. Men mest fordi ingen havde fortalt mig, at (især når man mangler en muskel) ikke skal presse og presse. Jeg har presset meget, siden jeg startede på jern, og har haft hård mave. Meget hård. Det har jeg haft i 5 år nu. En anden udfordring pga. musklen eller prolaps er, at jeg skal tænke over, hvordan jeg tømmer min blære. Ellers har jeg tissetrang hele tiden.
Hvordan påvirker det dig og dit liv?
Det påvirkede mig en del. Mest fordi, jeg skal huske at drikke rigeligt og tisse rigtigt hele tiden. At jeg skal tænke mig om, når jeg løfter mine børn (det skal alle kvinder faktisk).
Jeg skal være forsigtig, når jeg løfter tunge ting i det hele taget. Det ødelagde også nydelsen i mit sexliv. Fordi jeg kneb konstant, og ikke kunne slappe af i mit underliv, så kommer der vilde luftlyde (jeps, de skønne pruttelyde under sex, bare overdrevet mange) som ødelagde lidt den gode stemning. Jeg har dog fået hjælp til den del, ved at lære at afspænde mit underliv og bruge Empelvic puden. Jeg kan ikke løbe. Det føles forfærdeligt. Psykisk er det også hårdt at føle sig forkert som kvinde. At jeg ikke kan holde på mit underliv.
Er dine udfordringer med underlivet noget, du skal leve med, eller er det noget, som du kan gøre noget ved?
Jeg kan få et støttepessar, eller blive opereret. At leve med det ville være svært. Jeg træner også mit underliv hver dag. Med dybe knib og med en Empelvic pude.
Har du en anbefaling til andre ligesindede? Produkter? Nogle de skal følge på Instagram, som deler ærligt ud? Bøger? At bryde med tabuet?
Facebook-gruppen: Underlivsprolaps (nedsynkning) Blev min hjælp og redning. Facebook gruppe hjulpet mig utroligt meget til ikke at føle mig forkert og jeg kunne få svar på det meste både fra andre i samme situation som mig og flere fagpersoner gav også gode råd. Der er et sted inde på Facebook siden, hvor man kan se en artikel med billeder af din vagina åbning. På rigtig mange kvinder, som har født, er det som om noget stikker ud. Det fortsætter så med at stikke ud hos dem som får prolaps. Man kan sagtens få prolaps af andre ting. Jeg fik det nok mest, fordi jeg trænede rigtig hårdt kort tid efter fødslen, imens jeg havde en sprunget muskel. Nogle får det pga. sygdom eller hård træning, selvom de ikke har født. Jeg håber, der kommer meget mere fokus på det her emne, så ingen kvinde skal føle sig forkert og ikke få den rette hjælp.
Anonym mor til 2:
Hvilke udfordringer har du med dit underliv, efter du har født dine børn?
Jeg blev syet efter min førstefødte. Ikke et større område, men det betød alligevel meget, at jeg måtte syes 4-6 steder. Det var ubehageligt lige efter og nu 9 år senere, kan jeg stadig have irritation omkring et af arrene på venstre kønslæbe.
Efter mit andet barn fik jeg rectocele, hvor muskulaturen mellem endetarm og skede splittes, således at området er meget blødt og bevægeligt.
Jeg har altid haft lidt besvær med at komme af med afføringen, men efter rectocele har jeg måtte føre en finger i skeden og hjælpe afføringen “på rette vej”.
Jeg blev opereret i 2016, et lille år efter min datter blev født. Efter ca. to år var problemet vendt tilbage, og jeg skal atter opereres. Nu er min datter 7 år lige straks.
Desuden kan jeg have vanskelig ved at holde på vandet, hvis jeg fx nyser.
Jeg har dissideret tisset i bukserne på en trampolin.
Hvordan påvirker det dig og dit liv?
Dagligt besvær med afføringen, følelse af tyngde.
Ved samleje kan det give afføringstrang, men heldigvis aldrig med gevinst.
Jeg kunne ikke passe ordentligt på min krop efter min første operation, fordi jeg havde to små børn på knapt et år og 4 år, hvilket formentlig er skyld i, at det ikke er holdt.
Er dine udfordringer med underlivet noget, du skal leve med, eller er det noget, som du kan gøre noget ved?
Jeg venter på at blive indkaldt til operation. Der er noget ventetid, men jeg har levet med det længe, og kan godt vente lidt endnu.
Jeg tager afførende medicin for at mindske besværet.
Har du en anbefaling til andre ligesindede? Produkter? Nogle de skal følge på Instagram, som deler ærligt ud? Bøger? At bryde med tabuet?
Bryd tabuet om at graviditet (og fødsel) kan være en kæmpe byrde for kvindekroppen. Man er ikke en “god føder” eller “dygtig gravid”, og man er ikke umiddelbart selv skyld i, at der sker ting og sager med kroppen under og efter graviditet/fødsel.
En kvindes krop er simpelthen noget af det sejeste, og jeg er stadig imponeret over, at vi kan bage et menneske og skyde det ud ad tissekonen.
Vi skal huske, at alle kroppe er forskellige, og jeg smiler altid, når kvinder sidder sammen i et selskab, måske for første gang, og kan dele deres oplevelser med både graviditet og især fødsel – uanset hvilken generation, der er tale om og på kryds og tværs af generationer.
Kontakt en læge, hvis du har gener efter fødsel. Måske er der hjælp at hente, og man skal ikke acceptere, at ens krop har taget skade. Hvis det kan fixes, så gør det!
Anonym mor til 2:
Hvilke udfordringer har du med dit underliv, efter du har født dine børn?
Jeg har efter 2 fødsler fået 3 prolapser (sammenfald) i mit underliv, hvoraf den ene er et analprolaps. Prolapserne indebærer at jeg kan have svært ved at holde på vandet og har en konstant tyngdefornemmelse og analprolapset medvirker til at jeg har svært ved at komme af med afføring og holde på luft.
Hvordan påvirker det dig og dit liv?
Det påvirker mit liv dagligt. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke mærker til tyngdefornemmelsen. Jeg kan ikke løbe ture, hoppe i trampolin eller lave sprællemænd. Jeg kan have rigtig svært ved at holde på luft, hvilket bare er super nederen, når man er ude blandt folk. Jeg skal være obs på, om der er toiletter i nærheden, og jeg er altså kun i 30’erne. Det er voldsomt at have de her gener, så tidligt i livet. Men det værste ved det hele er, at jeg føler, at mit underliv er fremmed for mig. Jeg føler mig slet ikke connected til det. Det ligner ikke sig selv og føles ikke som sig selv, hvilket jo også har stor indflydelse på mit sexliv. Jeg føler ikke samme lyst som før og har svært ved at give mig hen.
Er dine udfordringer med underlivet noget, du skal leve med, eller er det noget, som du kan gøre noget ved?
Jeg har fået at vide, at jeg kan træne min bækkenbund herfra og til månen, men at jeg ikke kommer af med mine gener uden en operation. Jeg fik dog samtidig at vide, at hvis jeg vælger operation, kan (eller må, husker ikke præcist) jeg ikke blive gravid. Egentlig var jeg helt afklaret med, at jeg ikke ville have flere børn inden jeg gik ind til konsultationen, men da det blev stillet så sort/hvidt op for mig, blev jeg pludselig i tvivl. Jeg var i starten af 30’erne og syntes det var ret vildt at skulle tage sådan en beslutning. Hvem kunne vide, om vi pludselig fik lyst til en 3’er, når de hårde småbørns-år var overstået og der kom lidt luft i livet igen. Så jeg valgte at udskyde operation og sagde i stedet ja til at få sådan en vaginal-ring, man kan sætte op, som kan være med til at afhjælpe nogle af generne. Jeg må dog sige, at det ikke er en vidunder-løsning. Jeg har stadig mange gener, men kan mærke at den hjælper en smule på tyngdefornemmelsen. Jeg er dog blevet mere og mere sikker på, at jeg skal have lavet den operation inden for de næste år, da jeg efterhånden er virkelig træt af at gå og føle mig som en gammel dame, der ikke kan holde på det ene og det andet.
Det holder mig dog tilbage, at jeg ikke ved meget om operationen. Jeg ved ikke hvor stor garanti, der er for at det virker. Hvad med komplikationer? Der kan jo altid ske komplikationer ved operationer og tænk hvis nu de kom til at beskadige nogle nerver, så jeg i stedet kunne få kroniske smerter. Problemet med det her er jo, at det ikke er livsvigtigt. Det er enormt generende og en forringelse af livskvalitet, men det er jo til at leve med. Jeg er jo ikke forhindret i at kunne arbejde eller være en god mor eller andre vigtige ting. Så hvad hvis operationen går galt, og jeg ender med at stå væsentlig ringere end jeg gør nu.
Jeg savner oplysning og historier fra andre, der er igennem det samme som mig. Savner at høre fra kvinder, der er blevet opereret og hvordan det er gået dem. Har det virket? Var det nemt? Ville de ønske de havde gjort det for længe siden? Jeg håber, at ved at vi begynder at tale mere om det her, kan vi finde ud af, at vi måske ikke er så alene om det, som jeg går og føler.
Har du en anbefaling til andre ligesindede? Produkter? Nogle de skal følge på Instagram, som deler ærligt ud? Bøger? At bryde med tabuet?
Jeg har desværre ingen anbefalinger, da jeg intet har gjort for at undersøge nærmere andet end at være til den ene samtale med en speciallæge, der foreslog operation for 2 år siden. Jeg har dog valgt at tale åbent om det, når snakken falder på det. Og det håber jeg at andre også vil, fordi kun på den måde får vi aftabuiseret emnet og finder ud af, at vi ikke er så alene, som vi går og tror.
